Fremtidens drikkevand overvåges med DNA-analyser

l Teknologisk Institut har nemlig udviklet en DNA-baseret målemetode, der sikrer en langt hurtigere og mere præcis overvågning og efterfølgende kildesporing, når der sker bakterieforurening af vores drikkevand. Hvert år bliver op til 20 drikkevandsboringer rundt om i landet forurenede. Og forureningerne berører mere end 100.000 forbrugere, der i kortere eller længere perioder er nødt til at koge deres drikkevand og vand til madlavning. Ofte er det colibakterier, der er synderen ved disse forureninger. Det er ikke fordi, colibakterier i sig selv nødvendigvis er sundhedsskadelige. Men colibakterier er ofte tegn på, at der er noget galt. Colibakterier kan nemlig stamme fra menneskers eller dyrs afføring. Og deres tilstedeværelse er derfor ofte tegn på, at vandet er forurenet med afføring. Derfor gælder det om meget hurtigt at få sporet, hvor colibakterierne stammer fra. Og det har tidligere været en langsommelig og besværlig affære. Først har man skullet tage en vandprøve, dernæst dyrke bakterierne i laboratoriet og vente flere dage, før man kunne analysere den og få svar på, om der var colibakterier i vandprøven. Ydermere er det et problem, at colibakterierne kan stamme fra en bred vifte af naturlige kilder, og derfor ikke fortæller ret meget om, af hvad eller på hvilken måde, drikkevandet er blevet forurenet. Tidligere forureningssager har vist, at det i nogle tilfælde kan være særdeles vanskeligt at finde den egentlige forureningskilde. Forureningen kan derfor fortsætte, og forbrugerne må leve med forurenet vand i ugevis. Med Teknologisk Instituts nye målemetode gribes problematikken anderledes an. Her analyserer man nemlig bakteriernes DNA-sammensætning. Og det gør indsatsen over for forureningerne langt mere effektiv, fordi man hurtigt kan udpege, hvor bakterierne stammer fra. Biolog, ph.d. Torben Lund Skovhus fortæller: - På samme måde, som når politiet skal fælde en morder med DNA-beviser i en retssag, kan vi etablere en 'forureningsprofil' af vandet. Ved at analysere mikroorganismernes genetiske fingeraftryk kan man på et meget tidligt tidspunkt spore forureningen tilbage til den mest sandsynlige biologiske kilde. Er der tale om forurening med spildevand, eller er det i stedet fækalier fra dyr, som har forurenet drikkevandet? Den fækale kildesporing er baseret på, at bakterierne i vandet har forskellig genetisk sammensætning, og forekommer i forskelligt antal hos henholdsvis dyr og mennesker. Teknologisk Institut forventer, at fremtidens drikkevandsovervågning i højere grad vil være baseret på denne direkte overvågning og kontrol af gener og genetiske egenskaber. Metoden vil efterhånden afløse de hidtidige dyrkningsbaserede metoder, og den vil muligvis også kunne påvise flere potentielle forureningstilfælde, som kan stoppes, inden de bliver til stor gene for forbrugerne. Metoden vil kunne afhjælpe problemer i vandsektoren. Men også fødevareindustrien, hvor vand tilsættes eller er i tæt kontakt med fødevarer, vil kunne drage nytte af metoden. - Men det kræver, at der opbygges større viden på området, før man bliver i stand til at skelne mellem harmløse forekomster af mikroorganismer og egentlige forureninger, fortsætter Torben Lund Skovhus. - Der skal også opbygges praktisk erfaring med at tegne forureningsprofilerne på basis af konkrete forureningssituationer. Denne erfaring er under opbygning i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut. Samarbejdet foregår i forbindelse med projektet BakMat (Overvågning og begrænsning af mikrobiel vækst), som er et innovationskonsortium støttet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.