Få dine antikviteter vurderet?
Var loppefundet i virkeligheden en guldgrube? - Få eksperternes vurdering
Sidst "Herregårdsauktion.com" gæstede Hvidovre var det yderst populært at få lov at vise sine gamle ting og sager frem for fagfolk og få deres historie og ikke mindst værdien oplyst. Og nu sker det igen: Herregårdsauktion.com gæster Hvidovre Stationscenter på søndag den 3. september kl. 11.00-15.30. Vurderingseksperter vurderer arvestykket eller måske loppefundet. Det kan dog være svært at slæbe et helt møbel med, så tag derfor et godt billede, hvis tingene er for tunge og medbring et eller flere fotos, som eksperterne kan vurdere genstanden udfra. Kl. 15.00 udloddes et gavekort til centret til den, der har indleveret den sjoveste effekt eller den dyreste og ældste effekt.