FEJRER 15 ÅR OG NY ADRESSE
Efter 14 år på Gl. Køge Landevej 491 har indehaver af Mopar Autoservice Søren Frese-Madsen , for nylig overtaget driften af naboværkstedet fra Hvidovre Bilcenter, og flyttet i nye lokaler på Gl. Køge Landevej 495. - Vi har fået meget mere plads at røre os på, og kan nu give vore kunder en endnu bedre service og kvalitet, siger Søren Frese-Maden. Det er samtidig 15 år siden at Søren Frese-Maden startede selvstændig virksomhed, så derfor holder værkstedet et åbent hus arrangement for nye som gamle kunder samt venner af huset, på fredag den 25. august fra kl. 15.00-24.00, til lidt godt at spise og drikke samt musikalsk underholdning.