Om islamister og naivister
Foredrag med Karen Jespersen og Ralf Pittelkow
Ægteparret Karen Jespersen og Ralf Pittelkow holder torsdag den 23. november foredrag om bogen "Islamister og naivister". Det sker, når FOF inviterer til debataften kl. 19.00 i Medborgersalen. "Islamismen er vor tids nye totalitære trussel efter nazismen og kommunismen. Den er i fremmarch både i den muslimske verden og i Europa. Islamisterne vil bygge et samfund på en radikal udlægning af islam, der er stærkt undertrykkende og frihedsfjendsk". Sådan lyder det i bogen, der beskriver konkrete eksempler på, hvor islamister arbejder på at skabe muslimske parallelsamfund og en gradvis islamisering af Danmark og Europa. Bogen viser "hvor lidt naive politikere og meningsdannere har forstået af truslen fra islamismen." Billetter kan købes hos FOF.