Stor ulykke på Havnevejen
En bil blev kastet 20 meter hen ad vejen, da den stødte sammen med en lastbil i fredags kl. 07.00. Personbilen, der kørte mod syd, ville svinge til venstre fra Avedøre Havnevej ad Gl. Køge Landevej, da ulykken skete. Lastbilen kørte nemlig lige ud og kunne intet stille op overfor den venstresvingende bil, der enten havde overset lastbilen eller simpelthen bare tog en chance... Den kvindelige bilist blev med politieskorte kørt til Rigshospitalet. Hun var efter et par dage i stand til at blive afhørt af politiet. Lastbilchaufføren blev rutinemæssigt kørt til undersøgelse på skadestuen. Ordenspolitiet søger vidner til ulykken. De træffes på tlf. 36 32 14 48.