"Vingen" skal lide en langsom død

Træskulpturen blev købt for 150.000 kr., men vil ikke længere blive renoveret

Artiklens øverste billede
Vingen får nu lov til at rådne op.

l Gerda Thune Andersens træskulptur "Vingen", som Hvidovre Kommune købte i 1996 for 150.000 kr., skal dø. Kultur- og Fritidsudvalget vil nemlig ikke længere bruge penge på at renovere værket. - Det blev besluttet, at Vingen ikke renoveres. Skulpturen bliver stående så længe sikkerhed og stand tillader det. Fundamentet til 14.600 kr. bevares, meddeler udvalget. Skulpturen, der er opstillet på rådhusgrunden op mod Teknisk Forvaltning, er udført i vejbestandigt lamineret træ, der er malet. Trods dette konstaterede kommunens kunstbibliotekar allerede i 2004, at malingen skaller af - den skal slibes af og sprøjtemales. Ifølge Teknisk Forvaltning vil det koste op til 70.000 kr. at sætte skulpturen i stand endnu en gang, men der kan ikke gives garanti på arbejdet, da der er gået råd i træet. Skulpturen blev restaureret i 1998 for 22.000 kr. og i 2002 for 40.000 kr. Ifølge Hvidovre Kommunes kunstbibliotekar Lisbeth Vestergaard vil det være for dyrt "at blive ved med at koste på den uden garanti for, hvor længe det ville vare". - Andet synes jeg ikke, der er at sige om det. Det har jo ikke noget med den kunstneriske kvalitet at gøre. At den ikke kunne vare evigt siger sig selv, men det er da meget ærgerligt, at den ikke holdt lidt længere. Endnu ser den dog ok ud, nævner Vestergaard. Fundament bevares Milton Graff Pedersen (A), tidl. fmd. og nu næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget, forklarer, at udvalget vil bevare skulpturen "så længe det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt". - Den er lavet af træ, hvor der desværre er gået råd i. Da vi ikke kan få garanti på, at skulpturen kan overleve, selvom vi ofrer yderligere 60-70.000 kr., så valgte et enigt Kultur- og Fritidsudvalg, at skulpturen ikke renoveres, men bliver stående, så længe sikkerhed og stand tillader det. Fundamentet bevares, så der er mulighed for senere at opsætte en ny skulptur, meddeler Milton og fortsætter: - Godt nok er kultur vigtigt, men der skal vel også være en økonomisk mening med galskaben! Sørgeligt Gerda Thune Sørensen er ked af udvalgets beslutning. - Det er jo sørgeligt, for det er en skulptur jeg har været meget glad for. Men det har jo også i lang tid været til at forudse. Jeg har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at når man ønsker sig en skulptur i træ, der skal stå ude - og oven i købet skulle være "klatrevenlig", som det vist blev udtrykt i sin tid - kræver den vedligeholdelse. Det vil sige maling, og at råd stoppes undervejs, meddeler kunstneren, der har et frisk tilbud til Kultur- og Fritidsudvalget: - Hvis Hvidovre er glad for skulpturen, kan den laves i cortenstål, der får lov at ruste. Det kræver ingen vedligeholdelse. Eller den kan blive lakeret som en bil, men det er straks mere usikkert, fordi I i jeres kommune har en del løsgående drenge, der kan lide at ridse i lakken. Min skulptur fik jo allerede efter et år et alvorligt angreb af hærværk der medførte at hele vingen blev vippet af soklen, og spidsen blev ødelagt og skulle laves om, nævner Gerda Thune Andersen. - Hærværket påvirkede også resten af skulpturen, som ved den lejlighed hist og her fik et par skrammer i lakken, der dog blev repareret. Men er der først hul, så sker forrådnelsen hurtigt på vore breddegrader, nævner Gerda Thune Andersen, og tilføjer: - Hvis I gerne vil have, at jeg finder ud af, hvad det vil koste at lave Vingen i cortenstål, vil jeg meget gerne undersøge sagen. terf

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.