Årets skovtur går til historiske Nyvang
Avedøre-Selskabet besøger Andelslandsbyen ved Holbæk
Avedøre-Selskabets årlige skovtur tirsdag den 23. maj kl. 10.30 fra Avedøre Kirke går i år til Andelslandsbyen Nyvang syd for Holbæk, hvor der fra 1780 var landbrug på Nyvanggård frem til 1965. Fra 1965 til 1985 brugte militæret stedet som øvelsesterræn frem til 1985. Efter lukningen af Holbæk Kasserne blev Nyvang overdraget til Holbæk Kommune og på det store område afholdes der nu udstillinger om perioden fra 1870 til 1950. Der er både Mejeri, Smedje, Husmandsbrug, Brugsforening, Radioforretning, Slagterbutik samt en stor udstilling af hestekøretøjer m.m. Andelslandsbyen er et historisk aktivitetscenter med eget museum. - Vi kører i privatbiler med plads til billøse fra Avedøre Kirke kl. 10.30, fortæller Kaj Nilsson fra Avedøre Selskabet. - Efter ankomst til Nyvang tager vi kl. 12 på tur med hestevogn rundt på det store område. Kl. 14 spiser vi frokost. Pris incl. hestevognstransport, kaffe m.m. er kr. 150,-. Kl. 16 forventer vi at køre tilbage til Avedøre, melder Nilsson. Tilmelding skal ske til Lis Holmenlund på tlf. 36 78 19 78 eller på mail lisholmenlund.dk.