De sminkede lig skal være fortid

l Forbrugerne har talt. Ny rapport om forbrugernes syn på Huseftersynsordningen, herunder tilstandsrapport og forsikringsspørgsmål, har netop set dagens lys. Forbrugerne ønsker at bevare Huseftersynsordningen, men der er i dag stor afstand mellem det, forbrugerne tror, de får i Huseftersynsordningen og de faktiske forhold Ordningen med huseftersyn i forbindelse med ejerskifter har eksisteret i 10 år. Igennem årene har ordningen modtaget massiv kritik fra flere kanter, især fra forbrugerne, i medierne og den offentlige debat. Det har hovedsageligt været tilstandsrapporten, som har givet forbrugerne problemer. På den baggrund iværksatte Fonden Realdania i efteråret 2005 et serviceeftersyn af Huseftersynsordningen, og nu foreligger resultatet. Konklusionen på rapporten "Huseftersynsordning - plus, minus ti år" peger således på, at ordningen nu står ved en skillevej. Enten skal forbrugernes forventninger til Huseftersynsordningen nedjusteres, eller også skal ordningen udvikles. Der er nemlig i dag stor afstand mellem det, forbrugerne tror, de får i Huseftersynsordningen og de faktiske forhold. Danske BOLIGadvokater anbefaler på det kraftigste, at ordningen udvikles for således at styrke forbrugerbeskyttelsen ved huskøb. - Forbrugerne udtrykker i analysen stor opbakning til Huseftersynsordningen. 9 ud af 10 boligejere bakker op omkring den, og der næres tillid til, at tilstandsrapporterne udarbejdes på et objektivt og uvildigt grundlag, og at de afslører de alvorligste skader på huset. Men som ordningen ser ud i dag, lever den ikke op til forbrugernes egentlige forventninger og krav. Og der er bestemt ikke tale om forbrugerbeskyttelse, som den bør se ud. Forventningen om, at tilstandsrapporten f.eks. er en varedeklaration, og at den tydeligt tilkendegiver, hvilken tilstand både bygning, grund og til dels omgivelser er i, bliver slet ikke opfyldt i praksis. Som boligadvokat møder man ofte problemstillingen i en ejendomshandel, hvor vi netop skal sikre, at klienten forstår tilstandsrapporten og de mange uigennemskuelige tillæg, deres præcise betydning og de afledte konsekvenser, de kan have, fastslår formand for Danske BOLIGadvokater Henrik Høpner. I dag er tilstandsrapporten således kun en registrering af de skader, som den bygningssagkyndige noterer, og en række forhold - som eksempelvis installationer - er ikke inkluderet. Der er meget langt fra forbrugernes ønske om en varedeklaration til det, de får. Men det er ikke kun tilstandsrapporten, som er mangelfuld i forhold til forbrugernes forventninger. Der har således også længe været store problemer, når tillæggene til tilstandsrapporten skal forstås af boligkøberne: - Tillæggene er ofte mere vildledende end vejledende, idet de ikke er en del af den autoriserede tilstandsrapport. Men det ved forbrugerne ikke. Tillæggene er udviklet af ejendomsmæglerne, og indeholder ofte også prisoverslag, der viser, hvad den bygningssagkyndige anslår, at udbedringen af nævnte skader vil koste. Problemet er, at der stort set ikke er noget juridisk ansvar forbundet med de oplysninger, der gives i tillæggene, men det tror forbrugerne. Det betyder bl.a., at de bygningssagkyndige og ejendomsmæglerne kun helt undtagelsesvist kan stilles til ansvar for indholdet, forklarer Henrik Høpner. Danske BOLIGadvokater anbefaler på det kraftigste, at Huseftersynsordningen udvikles i nævneværdig grad, så den hermed reelt kan være med til at sikre forbrugerne et fornuftigt boligkøb og fx imødekommer forbrugernes klare forventninger om mere dækkende tilstandsrapporter. Rapporten peger på forskellige konkrete udvidelser, fx en bedre beskrivelse af ejendommens tilstand og beskaffenhed, oplysninger om miljøforhold, installationsforhold, ulovligt opførte bygninger, indeklima, omkostninger ved udbedringer af konstaterede skader samt angivelse af restlevetider på de vigtigste bygningsdele. For at holde analyseprojektet fri for særinteresser er det gennemført af den uafhængige analyse- og kommunikationsrådgivervirksomhed Public Affairs Group og IBM. I forbindelse med iværksættelsen af analysen blev der etableret en følgegruppe. Den består af flere af Huseftersynsordningens interessenter, bl.a. Danske BOLIGadvokater, Forbrugerrådet, Parcelhusejernes Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Forsikring & Pension samt sammenslutningen af bygningssagkyndige, SBB. Rapporten, Notat om rapportens sammenfattende konklusioner og anbefalinger og øvrige faktaark kan downloades på Realdanias hjemmeside.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.