Danmarkspremiere på Suzuki SX4
Den første SUV'er i familiebilsklassen præsenteres i weekenden
Efter den nye Swift og Grand Vitara, der begge blev introduceret med stor succes i 2005, er SX4 modellen den tredje større nyhed fra Suzuki på kun halvandet år. SX4 konceptet Selve navnet SX4 fortæller, hvad der har været tanken med at udvikle bilen. "S" står for Sport. "X" for krydsning" eller "cross-over" og "4" for firehjulstræk og bilens brede anvendelighed gennem de fire årstiders vekslende vejr- og vejforhold. I Suzuki regi er SX4 en krydsning mellem en kompakt familiebil (Swift) og en SUV'er (Grand Vitara). Resultatet er en 5-dørs familie SUV'er, der tilbyder stabile og gode køreegenskaber, som man forventer af en moderne familiebil, men med mere udstråling og flere anvendelses-muligheder grundet SUV opbygningen. De udvendige dimensioner er hhv. en længde på 4,14 meter, en bredde på 1,76 meter og en højde på 1,6 meter. Størrelsesmæssigt placerer SX4 sig derfor tæt på de populære familiebiler som fx en Suzuki Liana, og den bliver den første SUV'er i klassen, da SUV bilerne typisk er meget større. Designet udtrykker en soliditet, man normalt ikke forbinder med biler i denne størrelse, og de brede sidelister, det sorte skørtesæt, tagrælingen samt aluminiumslook-panelerne under kofangerne er med til at forstærke bilens SUV udtryk. Inden døre er der plads til 4 voksne og et barn, og man mødes af en lys, rummelig og gennemtænkt kabine med velstøttende sæder samt mange opbevaringsrum og smarte detaljer. Bagagerummet er regulært i udformningen og har en volumen på 270 liter (VDA), mens bagsædet har 60/40 split, som kan dobbeltfoldes med et plant gulv som resultat. Der bliver derved plads til en maksimum volumen på 1.045 liter. Siddepositionen i en SX4 er højere end i en normal familiebil, hvilket både giver bedre overblik og nemmere adgangsforhold, og bagsædet er løftet i forhold til forsædet for bedre langturskomfort og udsyn for bagsædepassagererne. SX4 modellen opnåede 29 point og 4 stjerner i EuroNcap testen, og den scorede blandt andet maksimum point i sidekollisionstesten. Også beskyttelsen af børn og fodgængere var på et flot niveau, der udløste 3 stjerner i begge tests. Avanceret 4WD system Den nye SX4 tilbydes med et nyudviklet 4WD system kaldet i-AWD (intelligent All Wheel Drive), som styres med en lille betjeningsknap mellem forsæderne. Systemets hjerte er en elektronisk styret kobling, og funktionen er integreret med bilens ABS og ESP systemer for en mere avanceret styring af bilens kraftoverførsel. Der kan vælges mellem tre grundindstillinger: "2WD" for almindeligt forhjulstræk. "4WD Auto" for permanent firehjulstræk, hvor momentet automatisk overføres til baghjulene, afhængig af hastighedsforskellen mellem for- og baghjul. Og "4WD Lock", hvor systemet "låser" for- og bagaksel i et forhold tæt på de 50/50 op til 60 km/t, hvorefter systemet går i 4WD Auto. Den nye Suzuki SX4 introduceres i to benzinmotorer med DOHC og 16V. 1.5 motoren yder 99 hk ved 5.600 omdrejninger og har sit maksimale drejningsmoment på 133 Nm ved 4.100 omdrejninger pr. minut. 0-100 km/t nås på 11,0 sek. og tophastigheden er 175 km/t. 1.6 motoren er udstyret med VVT (variabel ventil timing) og yder 107 hk. Alle modellerne er udstyret med væsentligt udstyr som 6 airbags, ABS med EBD og bremseassistent, pedalsikkerhedssystem, CD radio med ratbetjening og 8 højtalere, el-betjente sideruder foran, el-sidespejle med varme, fjernbetjent centrallås, sædevarme, pollenfilter og informations-display (ur, udetermometer og benzinforbrug). 1.6 modellerne er desuden udstyret med ESP system, traction control og aircondition.