Ny handlingsplan for erhvervslivet
Ved årsskiftet udløber Hvidovres gældende erhvervspolitik, men inden da udsendes debatoplægget til høring i november i år
l Kommunens hidtidige politik på erhvervsområdet skal fornyes, da den gamle udløber sammen med dette år, og derfor er der taget hul på forberedelserne til en ny 4 årig periode. Erhvervskontaktudvalget og kommunalbestyrelsen har på et møde i maj måned evalueret 2003 til 2006 og arbejdet videre med temaer, som er anbefalet af chefgruppen. Disse temaer er som følger: Fortsat udvikling på Avedøre Holme. Fokus på at sikre de unge uddannelse. Jobcentrets forankring hos erhvervslivet. Samarbejde, alliancer og netværk. Hvidovre som en attraktiv kommune for erhvervslivet. Derfor udsendes debatoplægget til alle virksomheder og organisationer i Hvidovre samt til organisationer, der har ideer til initiativer. Der bliver en tre ugers høring i november 2006. Oplægget kan også læses på kommunens hjemmeside samt i Erhvervsavisen. I december og januar forventes temaerne behandlet til konkrete forslag, og sådan at en godkendelse kan ligge klar for de næste fire år til februar 2007.jr