Totalløsning til køkken, bad og garderobe
Nyt køkkencenter på Gl. Køge Landevej
Hun har solgt køkkener i nogle år, og nu var det tid til at starte for sig selv. Conni Friis Popp har åbnet "CFP Køkkencenter" på Gl. Køge Landevej 264B, og der er allerede godt gang i forretningen. - Vi har haft rigtig god respons siden åbningen. Vi havde 200 gæster til vores reception. Og mange kunder kommer for at kigge nærmere på udstillingen. Det hjælper også, at de véd, at vi er en del billigere end andre køkkencentre, fortæller Conni Friis Popp. Den nye forretning handler med køkkener, badmiljøer og garderober fra "Designa Køkken", som er Danmarks 3. største køkkenfabrik. Linien hedder "Dit køkken", og idéen er, at kunden selv samler og monterer - og dermed får et nyt køkken til en meget rimelig pris. - Men vi kan også tilbyde, at professionelle samler og monterer. Pointen er, at man selv kan vælge og spare penge, hvis det er dét, man vil, siger Conni Friis Popp. Indehaveren selv har haft eget konsulentfirma forud for den nye forretning. Et firma, hvor hun rådede og vejledte kunderne om indretning - og dermed også om køkkener, bad og garderober. Conni Friis Popp har i butikken allieret sig med sin mand Erik og sælger Finn Lindblad, der er ekspert i Designa Køkkens produkter. Ægteparret Popp kender tilmed Hvidovre rigtig godt, da Erik Popp er opvokset her i byen. I CFP Køkkencenter forhandles alle mærker i hårde hvidevarer, idet forretningen samarbejder med en leverendør i Esbjerg, der leverer varer under vejledende udsalgspris - med 1-2 dages leveringstid. Køkkencentret forhandler også fliser, alle former for bordplader, centralstøvsugere, lamper og spa-bade... ja, kort sagt: En totalløsning til de vigtigste rum i boligen. Og hele herligheden kan ses på køkkencentrets tegneprogram "Winner" i 3D - så det næsten er som at være i det nye rum allerede...ark