Slut med mobilsnak
Flere transportvirksomheder har indført strammere regler end krævet i lovgivningen for brug af mobiltelefon under kørslen, og det er sket efter ønske fra deres kunder, oplyser Transport & logistik. Det gælder især inden for virksomheder, der kører med farligt gods. Brændstoffirmaer som Shell og BP kræver i dag, at chaufføren holder mobilen slukket under kørslen. I stedet får chaufførerne beskeder, som de så kan læse, når de holder hvil.