For lidt penge til skoleboder

- Evalueringen af forsøgsordningen fra 2002 til 2005 viser, at det ikke er muligt at drive skoleboderne for eksisterende midler. Sådan fortæller Arbejdsmarkedscentret og Skole- og Kulturforvaltningen til henholdsvis Arbejdsmarkedsudvalget og Skoleudvalget. - Ordningen var oprindeligt fastsat til at være udgiftsneutral, men forsøgsperioden har vist, at det ikke har været resultatet. Driftsomkostningerne overstiger indtjeningsmulighederne. Skoleudvalgets sundhedspulje har finansieret underskud på selve salget i skoleboderne via mindre tilskud på mellem 20 og 25.000 kr. Skolerne anslår, at det derudover koster i gennemsnit ca. 60.000 kr. for skolen at drive boderne i lønudgifter med mere, nævner Arbejdsmarkedscentret. Mad fra plejehjem - Produktionen af maden sker på plejehjemmene. Driftsomkostningerne er en stor udgift for køkkenerne, da skolemadsopgaven ikke er prisfastsat. Det medfører, at de udgifter - til personale og drift - der er forbundet medskolemadsopgaven, bliver lagtpå mad-prisen til pensionisterne. Derudover er det køkkenernes egen drift, der må løse opgaven, når der er sygdom i den gruppe, der er ansat til at producere maden til skolerne, oplyser Arbejdsmarkedscentret, der tilføjer, at plejehjemmene selv har båret den udgift i forsøgsperioden. Derudover har der været en række dritsomkostninger til kørsel, som Safaribussen har båret i forsøgsperioden. Succes? Forsøgsprojektet kan ifølge Arbejdsmarkedscentret betegnes som "en delvis succes". - Skolerne udtrykker i nogen grad tilfredshed, og de tilknyttede parter i køkkener og ved kørsel udtrykker samme grad af tilfredshed. Plejehjemslederne og den kørselsansvarlige har i forbindelse med evalueringen udtrykt tilfredshed med ordningen. "Det giver meningsfulde job til de ansatte", lyder nogle af vurderingerne. Sekretærerne, der på skolen administrerer ordningen, udtrykker ligeledes tilfredshed med skoleboderne, hedder det i evalueringen. Giver ikke job - Men forsøgsordningen hjælper ikke til aktivering. Det giver ikke permanente job til de aktiverede. Der er et problem omkring forsyningssikkerheden, som ikke er løst med at anvende aktiverede i jobbet. Samtidig er det ikke et tilbud til alle skolebørn. Det er alene et tilbud der, hvor køkkenfaciliteterne allerede eksisterer, hedder det. Problemet er finansieringen - Det er altså kun delvist lykkedes at slå tre fluer med et smæk (at give sund mad til børnene, nye flexjob og opgaver til beskæftigelsesprojekterne, red.) . Nogle børn har fået sund mad - det har givet fleksjob i køkkenerne, og det har givet opgaver til nogle aktiverede i beskæftigelsesprojektet. Problemet er finansieringen, og man har med denne forsøgsordning ikke fået en løsning, der kan måle sig med tilsvarende professionelle løsninger. Mange gode viljer har båret denne ordning, især økonomisk, men det er ikke muligt at gøre det permanent, konkluderer de to forvaltninger. Evalueringen af skoleboderne blev drøftet torsdag i Arbejdsmarkedsudvalget (referatet var ikke offentliggjort ved redaktionens slutning, red.) og skal ligeledes drøftes på et møde i aften i Skoleudvalget.terf