Der tages hånd om de svage elever og de dygtige udfordres

I et hjørne af klasselokalet sidder Mathilde. Hun er i gang med et stort regnestykke: Hun skal trække 6 fra 73. Et puslespil hjælper hende til at se, om resultatet er rigtigt. Hvis ikke, passer brikken ikke ind i resten af puslespillet, og Mathilde må regne forfra. I et andet hjørne er to drenge i gang med en mere højrøstet leg. De spiller et spil, hvor de lærer matematiske begreber som "kvadrant", "rektangel" og "oval". Det ligner leg, men er faktisk lærdom. For i en klasse er "ro" ikke nødvendigvis lig med "lærdom". Den danske folkeskole skal rumme alle. Men ikke alle børn lærer lige let. Når læreren står foran katederet og skriver på sin tavle - hvilket i mange år har været den almene måde at uddanne eleverne på - så falder en stor del af klassen fra. Børn lærer nemlig ikke på samme måde. Nogle lytter sig bedst til indlæringen, andre er visuelt stærkere. Undersøgelser viser, at man med en almindelig form for klasseundervisning kun rammer halvdelen af eleverne i en folkeskole. Hvordan sikrer man sig så at resten ikke tabes bag den berømte vogn? Regeringerne har gennem tiden råbt højt op om, at skolen - med et flot ord - skal differentiere undervisningen. Eleverne skal uddannes alt efter deres evne. Så de svagere elever ikke mistes og så de dygtige elever ikke trættes af undervisningen. Alle skal have udfordringer efter evne - men det er ofte lettere sagt end gjort. En frustreret lærerskare har i årevis gerne villet efterleve kravet fra politikerne men har ikke haft midlerne og måden til at gennemføre den diffentierede undervisning på. Se, høre, føle og bevæge På Dansborgskolen mener man dog at være på rette vej. Her er to lærere i 1.c i gang med et projekt, man tidligere har afprøvet i 5. og 9. klasse. "De fire indlæringsstile" hedder metoden, og kort fortalt deler man eleverne op i 4 grupper: "Se", "høre", "føle" og "bevæge". - Voksne ved instinktivt, om de skal sidde ved et hårdt bord eller i en blød sofa, når de skal udføre et stykke arbejde eller koncentrere sig om en bog. Så godt kender et barn ikke sig selv. Derfor er det nødvendigt at vi som lærere finder ud af, hvordan de bedst klarer sig, fortæller Stina Juul og forklarer, hvordan børnene deles op i "stilleområder", hvor de kan sidde alene og lytte til et bånd med høretelefoner, i et område hvor der må tales eller i et område, hvor der er meget lærerhjælp. - Når man begynder i skole, starter man ofte med at sidde i en hestesko. Men for et barn, der skal koncentrere sig for at lære, er det irriterende hvis sidemanden ikke kan sidde stille eller hvis han hele tiden prikker én på skulderen fordi han er rastløs. Derfor er opdelingen en god idé. Den giver de "vilde" elever en mulighed for at lære på deres måde, mens de elever der fagligt er længere fremme ikke bremses, men får større udfordringer, siger Hans Peter Larsen og uddyber: - Børn skal undervises der hvor de er… Et af de bærende elementer i undervisningen i 1.c indebærer at forældrene er på banen. Derfor samledes de for nylig for at lave spil - blandt andet "Memory" - som børnene kan bruge til undervisningen i klassen. - Det betyder meget for barnets indlæring at forældrene véd, hvordan barnet bedst klarer sig. Så kan man arbejde videre på samme måde derhjemme, når lektierne skal laves. At forældrene involverer sig betyder også, at de ved, hvilke regnestykker og hvilke tekster vi i øjeblikket arbejder med. Hvilket niveau eleverne er på. Og så kan de også bedre hjælpe deres børn, mener Stina Juul. Hvidovre Kommune støtter Dansborgskolens udvik-lingsprojekt. Man har bevilget ekstra midler til skole/hjem-samarbejdet, så det er muligt at gennemføre idéerne med de nødvendige penge på lommen. Hvordan kunne I mærke at de fire indlæringsstile påvirkede eleverne i de ældre klasser, I har arbejdet med? - For de ældre klasser var det rart at vide, at der var nogle der tog stilling til, hvordan de bedst klarede sig. Det overordnede mål med projektet er at børnene ikke skal blive skoletrætte, men hvis man i 7 år er blevet skældt ud i skolen, fordi man ikke kunne sidde stille og forstyrrede de andres undervisning - eller konstant blev fyldt med nederlag fordi man ikke kunne lære på samme måde som størstedelen af sine kammerater - så bliver man unægtelig skoletræt. Og får ikke gode resultater. Vi mener vi med dette projekt kan komme de problemstillinger i forkøbet, fordi nogle gider bekymre sig om, hvordan eleven bedst klarer sig igennem 9 eller 10 års skolegang, mener Hans Peter Larsen. - Vi har en ambition om ikke at tabe nogen børn på gulvet, hvad enten de er dygtigere end de fleste eller svagere end de fleste. Metoden her giver os flere instrumenter at spille på. Det er garanteret ikke den eneste måde at undervise differentieret på, men det er én af måderne, slutter han. Dansborgskolen har netop søgt Hvidovre Kommune om endnu en bevilling for næste års skoleundervisning i 1.c. Man håber at få bevilling 3 år i træk for at kunne evaluere projektet ordentligt. Stina Juul og Hans Peter Larsen forventer også i fremtiden at holde kurser for andre lærere, der skal handle om organisering og udførelse af "De fire læringsstile". ark