Lejebiler med fejl
Den tyske bilklub ADAC har undersøgt standarden på udlejningsbiler i Sydeuropa, og resultatet var ikke opmuntrende, skriver Motormagasinet. Der var sikkerhedsmæssige problemer ved mere end en tredjedel af de lejede biler. Det værste eksempel fandt man hos et udlejningsbureau i Tyrkiet. Udlejningsbilen var en 13 år gammel Suzuki Samurai, hvor dækkene var nedslidte, styringen ødelagt, sikkerhedsselerne defekte og der var ingen vinduesviskere. (LNB)