Nordmænd så på ”Kulturarv 2650”

Hvidovre som kulturarvskommune går ikke ubemærket hen. Der er stor efterspørgsel på viden om, hvad det er, Hvidovre kan og gør som kulturarvskommune. I går var en større delegation fra Norge på halvdagsbesøg i Historiens Hus i Avedørelejren. Næsten ti gæster fra det norske miljøministerium og den norske kulturarvsstyrelse var på to dages besøg i Danmark, og Hvidovre var på programmet på andendagen efter besøg i den danske kulturarvsstyrelse og hos fonden Realdania, som har finansieret kulturarvsprojektet i Hvidovre. Det, som især interesserer gæsterne, er, at Hvidovre har taget hul på arbejdet med at identificere den allernyeste kulturarv - alt det, som hænger sammen med industrialismen og velfærdssamfundet. Programmet gav plads til diskussioner om den model for kulturarvsarbejdet, som projektet i Hvidovre er i færd med at udvikle. Besøget i Hvidovre omfattede ikke bare Historiens Hus, hvor kulturarvskommuneprojektet er forankret, men gav også plads for en omfattende rundtur i Hvidovre. Det gav de norske gæster mulighed for selv at opleve kvaliteterne og mulighederne for historiefortælling i en række af Hvidovres kvarterer. "Kulturarv 2650" omfatter hele Hvidovre Kommunes moderne udvikling fra de første sommerhuse omkring 1910 til kommunens udbygning omkring 1980. I Oslo har man også taget hul på at arbejde med historien i byens udkant, og der er nu blandt andet skabt forbindelse til et stort projekt, som pågår i bydelen Grorudsdalen øst for Oslo. Arbejdet med at undersøge kulturarvens muligheder som bidrag til vores fremtidige udvikling er ikke blot noget, vi har fokus på i Danmark. Over hele den vestlige verden vokser erkendelsen af, at globaliseringen medfører stigende interesse for historien det enkelte sted, og efterspørgslen på information om Hvidovres kulturarvsprojekt.