Vinduer laver strøm
Vinduer, der selv kan producere strøm ved hjælp af indbyggede solceller, lyder som fjern fremtid, men eksisterer allerede. En forsker fra Teknologisk Institut har udviklet en rude med en indbygget gennemsigtig solcelle. Solcellen producerer strøm, når solstrålerne rammer den, fortæller Teknisk Landsforbunds blad Teknikeren. Solcellen er fyldt med små huller, der er vinklet, så der afskærmes mere eller mindre for solen. Prisen på det strømproducerende vindue vil sandsynligvis kunne konkurrere med almindelige solafskærmninger. (LNB)