Tv på storskærm

Artiklens øverste billede
Den store skærm på det flade tv er et hit hos stadig flere danskere.

Salget af fladskærms tv-apparater er eksploderet i løbet af det seneste år, og der bliver nu solgt flere af disse fjernsyn end de "gammeldags" tv-apparater med billedrør. De suverænt mest solgte tv-apparater i 1. kvartal 2006 er fladskærme af LCD-typen. Her er der sket en tre-dobling i salget, mens de noget dyrere plasmaskærme har haft en fremgang på 34 pct. Samtidig er salget af billedrørs-tv styrtdykket, således at der i 1. kvartal 2006 blev solgt under halvdelen af disse apparater sammenlignet med den tilsvarende periode året før. Faktisk kan man i dag købe et 32 tommer mærkevare-tv med en virkelig god billedkvalitet for under 4.000 kr. Det skyldes, at der ikke er mange kunder til den slags. Derfor har man f.eks. hos B&O kun ét billedrørs-tv tilbage i hele sortimentet. Hvad skal man vælge? Når vi danskere tilsyneladende er helt vilde med de flade skærme, hænger det sikkert sammen med, at vi gerne vil slippe af med den store kasse af et tv, som står og fylder op i stuen. Nu kan tv'et hænges op på væggen, og samtidig er fjernsynsbilledet blevet stør-re og kvaliteten højere. Rent teknisk findes der to typer af fladskærms-tv, plasma og lcd. Hidtil har man sagt, at hvis man ville have et 32 tommer tv, som er den mest solgte størrelse til private, var det bedst med lcd, mens de rigtigt store størrelser burde være plasma. I dag er kvaliteten på lcd blevet så god, at man også kan få dem i f.eks. 42 tommer. Derfor er de fleste producenter ved at gå helt bort fra plasma til fordel for lcd, som lader til at blive fremtidens tv-teknologi. Husk digital tuner I april i år begyndte DR og TV2 at sende digitalt. Det giver bedre billedkvalitet og en række andre fordele som f.eks. valgfrie undertekster, ægte 16:9-format og mulighed for surround-lyd. For at få glæde af disse goder skal man have en digital tuner. Når man vælger nyt tv, er det en god ide at være opmærksom på, om det har en indbygget digital tuner. Ellers skal man senere købe en boks til omkring 1.000 kr., der skal stå ved siden af fjernsynet, hvis man altså vil have glæde af de digitale muligheder. Læs mere om digitalt tv på www.digi-tv.dk. For de fleste vil det være rigtigt fornuftigt at købe et apparat med en indbygget tuner. Lidt anderledes forholder det sig med det, som hedder HD-kvalitet. Det betyder, at fjernsynet kan vise tv i den særligt høje HD-kvalitet, hvor billederne står tydeligere på skærmen. Man skal være opmærksom på, at f.eks. DR har sagt, at de tidligst vil begynde at sende HD-tv i år 2009. Det er altså ikke til at vide, hvornår man for alvor kan forvente at få noget for de 3-4.000 kr. ekstra, som det koster at købe et tv, der er "HD ready". Kvalitet koster Der er ingen klar sammenhæng mellem fladskærms-tv og høj billedkvalitet. Man kan sagtens finde eksempler på fladskærme, som har en dårligere billedkvalitet end et billigt billedrørs-apparat. Generelt kan man sige, at en høj kvalitet også koster, og at man får, hvad man betaler for. Når man ser på skærmene i forretningen, skal man være opmærksom på, at det ofte er dvd-film, der bliver vist. Det behøver ikke sige så meget om, hvordan billedkvaliteten er, når apparatet modtager et almindeligt tv-signal. Derfor bør man spørge, om man kan få lov til at se "rigtigt" tv på apparatet. Det bedste er selvfølgelig, hvis man kan købe tv'et med returret. Så kan man i fred og ro afprøve apparatet med både antennesignal, dvd-afspiller og pc. Husk at få aftalen om returret på skrift. Storskærm med projektor Men der er også en anden mulighed, når man gerne vil se tv og dvd i rigtig storformat. Den går ud på at kombinere et tv-apparat med en projektor, der på få sekunder kan omdanne stuen til en biograf med et stort, flot og klart billede. Med en enorm skærmstørrelse på op til 300 tommer, vil det faktisk føles, som om man sidder på biografens forreste række. Projektoren kan sende billedet direkte op på væggen, eller endnu bedre op på et lærred, en projektionsskærm, hvor man selv i små rum kan opnå store billeder. På bare to meters afstand kan man få et 80 tommers billede. Man betjener projektoren ved hjælp af fjernkontrollen, og lyden sluttes til tv'et eller stereoanlægget. For 7-8.000 kr. kan man få en projektor, som kan kobles direkte til tv, pc, dvd eller spillekonsol. En anden fordel ved denne løsning er at projektoren er så kompakt, at den ikke fylder ret meget. Man kan derfor placere den næsten hvor som helst, f.eks. hænge den op under loftet. (LNB)

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.