Vandt sølv i Sverige
l TAEKWONDO: Hvidovrepigen Emilie Knudsen-Nielsen var i weekenden ude og kæmpe ved Lomma Cup i Sverige. Lomma Cup er nok det største taekwondo stævne i Nordeuropa med deltagelse af 700 kæmpere fra alle de nordiske lande samt Polen og Tyskland. Emilie Knudsen-Nielsen kom i pulje med 5 andre kæmpere og fik en hård lodtrækning, hvilket betød, at hun skulle kæmpe vinde/kæmpe 3 kampe for at få guld. Emilie Knudsen-Nielsen vandt de to første kampe suverænt. Finalen blev desværre tabt, men Emilie Knudsen-Nielsen havde en flot sølvmedalje med hjem. Den første medalje vundet ved et udenlandsk stævne.