Populær topsælger

Jørli Petersen prøvekører Peugeot 307 1,6 og 1,6 HDi til priser fra 224.990 kr.

Artiklens øverste billede
Peugeot 307 har, efter den kom frem for godt fire år siden, været en af de mest solgte og populære biler i Danmark, og en meget stor andel af de solgte biler er udstyret med dieselmotor.

Peugeot 307 blev kåret som Årets Bil i Danmark i 2002, og siden da har den både velkørende og rummelige bil været en af de mest populære biler i Danmark. Den har haft en fast plads blandt de mest solgte, og for at holde fast i den position har 307 fået et mindre facelift, så den mere ligner resten af familien, men den er stadig let genkendelig på det store luftindtag i fronten. Peugeot har to meget populære udgaver af 307. Begge med 1,6 liters motor, benzinudgaven med 110 heste motor og 1,6 HDi, som fås med enten 90 eller 110 hk. Der er små tekniske forskelle på 90 og 110 hestes diesel, så det er ikke ren chip- eller computertuning det hele. For en gang skyld er der en grund til det lille prishop på 15.000 kr., som er prisforskellen på de 20 heste. Det er ingen grund til at skjule, at 110-udgaven er den bedste og mest velkørende. Der er et solidt kraftoverskud i den store diesel og noget mindre i den lille. Motoren er også mere harmonisk med 110 hk, og forklaringen er meget enkel. Motoren er bygget og konstrueret til 110 heste, hvor samme motor med 90 heste er en økonomimodel af den originale. Alt er muligt Med Peugeot 307 er alt muligt. Bilen fås både som fræk C+C, den åbne udgave med foldetag af metal, som stationcar eller som SW med glastag og mulighed for syv siddepladser, og går man efter en af de større og dermed tungere modeller, anbefaler vi uden at tøve den store diesel. Det gør vi næsten generelt, for dieselløsningen er den bedste til 307, dog med det minus, at det kan knibe med at holde varmen i den kolde del af vinteren. Et lille ekstra fyr eller en såkaldt kabinevarmer er kærkomment udstyr, når det er koldt, men ellers er vi mest til diesel. Det giver ikke meget plads til 1,6 liters benzin, som er den mest solgte, men nok ikke den mest populære. Omkring 40 procent af 307-salget er med dieselmotor, så rigtig mange skønner på de samme fortrin som vi, men hvis man kun har et begrænset kørselsbehov, kan man selvfølgelig ikke få økonomien i en diesel til at hænge sammen, selv om benzinpriserne svinger alt for tæt på 10 kroner per liter. Hvis ikke vi havde kørt 307 med dieselmotor, ville vi være ganske begejstret for en 1,6 liters benzin. Kort sagt, hvis du overvejer en 307 med benzinmotor, så lad være med at prøvekøre en diesel. Nøgternt vurderet er 1,6 liters benzin en god motorisering af en 307. Den gør det rigtig pænt, er ganske støjsvag, har et acceptabelt kraftoverskud, men har visse mangler, når bilen kører med fuldt læs, og så er vi tilbage til de lidt tungere modeller som stationcar og SW. Her er 1,6 liters benzin lige i underkanten. Kendt på flere måder Selv om 307 som model har godt fire år på bagen, er den med den seneste opdatering stadig en bil i tidens stil. Den udvendige højde giver god indvendig siddehøjde både for og bag, en lodret, men meget behagelig kørestilling, som giver ekstra meget indvendig plads i forhold til bilens totallængde. En af forklaringerne på 307's store danske popularitet er, at der er plads til mennesker og bagage. Bagerst i bilen er der lidt mere plads end normalt, der er plads til et par store kufferter og en god portion af det løse, og resten af bilen er lige så gennemtænkt. De skarpe og præcise køreegenskaber i 307 skyldes især et rigtig godt baghjulsophæng. Der er ikke noget revolutionerende nyt omkring baghjulene. Det er stadig det kompakte, men også pladsbesparende compoundophæng, der holder hjulene på plads, men man har været mere omhyggelig med materialer og antal svejsninger. Den traditionelle bagaksel har lidt ekstra materialetykkelse, svejsning-erne er gjort større, og antallet er øget, og de små, men vigtige forbedringer giver meget bedre styr på baghjulene, så totalt vurderet er der ingen tvivl: 307 er stadig lige så velkørende, som da den blev årets bedste bilnyhed i Danmark. Men 307 blev også kendt for uheldige egenskaber, brandfaren skulle dog være løst nu. Det er længe siden, vi sidst har hørt om en 307, der pludselig gik op i flammer. (LNB)

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.