Holdet splittes efter guldfesten
HBC går en dyster fremtid i møde - Gail Emms og Nathan Robertson til Skælskør - pengestærke klubber på strandhugst
l BADMINTON: Et stort tillykke til HBC med det danske mesterskab i badminton. På forhånd havde klubben sat næsen op efter en DM-finale, og det lykkedes som bekendt. Mesterskabet kom i hus efter en 4-3 sejr over Greve, og selve finalen fik det forløb, som alle på forhånd havde ventet. Det engelske top-par Gail Emms og Nathan Robertson sikrede sejren med 15-10 i det såkaldte Golden set, hvor der spilles til 15 points. Sikringen af mesterskabet blev paradoksalt den sidste optræden for Gail Emms og Nathan Robertson, der flytter til pengestærke Skælskør, der har et bryggeri i ryggen. En engelsk kilde fra Nathan Robertsons hjemby fortalte, at parret har fået flere tilbud fra både danske og andre udenlandske klubber. Når man ligger nummer to på verdensranglisten, er det i sig selv ikke så sært og rimelig forståeligt, at man som spiller slår til, når tilbudet er der. HBC kan ikke matche de danske tilbud. Dertil er sponsorerne for få og giver for lidt. Hvidovre Kommune gør stort set, hvad den kan som kommune indenfor lovens rammer, men det var måske også mere nærliggende, at de potentielle økonomiske sværvægtere på Avedøre Holme snart bød ind med et eller andet i den by, hvor de har deres forretning. Man ser det i provinsen, hvor det ikke falder svært. Dansk badminton tilhører verdenseliten, men den generelle dækning og opmærksomhed får man ikke. Selvom der nu er indgået aftale med forbundet og TV om at dække kvartfinaler og finale. Danske medier sover videre med drømmen fra 1992, hvor fodboldlandsholdet vandt EM, og nu får ligegyldige træningskampe i Israel en kæmpe bevågenhed, hvor finalen om det danske mesterskab bare bliver oplyst med tid og sted. Det er bare for ringe. Avedøre Holme skal på banen og støtte den potentielle arbejdskraft sportsligt. Moral og etik kan man nok ikke tale om, men et eller andet sted er det uhyggelig lidt, man ser fra pengetankene på Avedøre Holme. - Vi glæder os meget over mesterskabet, og det er Danmarkhistoriens billigste af slagsen, fortæller Allan Pedersen fra HBC. - Men det bliver svært for os at fastholde status. På længere sigt er det ikke utænkeligt, at vi må ned i de lavere rækker for at samle kræfter. Men den økonomi, de andre klubber har, kan vi ikke byde ind med. Vi hverken kan eller vil sætte økonomiske hensyn til spillere over klubbens fremtid. Vi har i mange år levet på, at vores klubliv og hverdag er meget anderledes i HBC, og det har draget mange spillere. Men nu står de andre klubber med store poser penge og lokker vore spillere, og her kan vi bare ikke være med. Vi kan ikke få Hvidovre Kommune til ansætte spillere som konsulenter til store lønninger. Det er måske heller ikke lige efter lovens bogstav, og vi har så samtidig udgifter, andre bare ikke har, fordi de respektive kommuner ejer de faciliteter, klubberne bruger... - Vi skal hvert år, selvom vi får de kommunale tilskud, selv udrede 3-400.000 kr., og det er også en ulighed, som smitter af sportsligt. På et tidspunkt havde vi Badminton Akademiet tilknyttet HBC-hallen. Michael Kjeldsen lagde 80.000,- kr. i hal-leje om året, men da han fik et tilbud om at flytte akademiet til Greve gratis, var valget ikke svært. Jeg kan så ikke forstå, at man som kommune må stille kommunale lokaler gratis til rådighed for en privat virksomhed, men det kan man åbenbart i Greve... - At spillere forlader klubben af økonomiske hensyn er fuldt ud forståeligt. Der er ingen "bad feelings" fra vor side. Vi har set gennem de seneste år, at vores næstbedste spillere stille og roligt er blevet flyttet til konkurrerende klubber, fordi de stod med en pose penge. Vi skal fremover udvikle og skabe den talentfulde ungdomsafdeling vi har, velvidende at der en dag står en klubleder fra en anden klub med en stor pose penge. Andre kommer til at skumme fløden af vores arbejde, men sådan er eliteidræt og breddeidræt jo også. Vi er forpligtede som ledere til at gøre alt for de talenter, vi har i klubberne, men jeg frygter fremtiden. De frivillige ledere bliver færre og færre og de, der er, knokler en vis legemsdel ud af bukserne. Spørgsmålet er bare, hvor længe de orker det? eb