Ægte Italiensk for "Hvidovrekomne"

De fleste kender Lone Scherfigs film "Italiensk for Begyndere". Mandag besøgte 14 fuldblodsitalienere kirken, Stadionrestauranten og bageren

Artiklens øverste billede
Italiensk for begyndere tour - Sønderkærskolen - Hvidovre - 24-04-06 - Foto Anne-Mette Mikkelsen

Hvidovreborgere er ikke i tvivl om hvilke lokaliteter, instruktøren benyttede sig af i blockbusteren "Italiensk for begyndere". Mange har sikkert været til konfirmation i Strandmarkskirken, set en fodboldkamp på Hvidovre stadion eller købt morgenbrød hos Clausens Bageri. Nogle føler måske de kender den bindegale Hal-Finn, i skikkelse af Lars Kaalund. Ved et tilfælde Siden 1993 har Sønderkærskolen haft et tæt samarbejde med en italiensk skole i Brescia. Skolerne skiftes til at besøge hinanden, hvor eleverne indlogeres privat hos familierne. I uge 13 tog 10.A til Brescia for at besøge venskabsskolen. I denne uge var tiden så kommet til John Nielsens 10. klasse. Nu var det deres tur til at agere værter for den italienske horde af unge mennesker og lærerinde. Men denne gang var dagsordenen anderledes end de tidligere år. Det var et lykketræf, at den italienske lærerinde havde set den danske biografsucces Italiensk for Begyndere. De forsøger at lære italiensk i filmen. Men at den blev optaget i den by, deres næste studietur gik til, havde de ikke drømt om. De danske værter øjnede straks chancen for en Tour de Hvidovre til nøglestederne fra optagelserne. Med hjælp fra familie fik de arrangeret cykler til samtlige gæster. Intet kors i kirken Første stop var Strandmarkskirken, hvor sognemedhjælperen fortalte om kirkens virke, historie og indretning. De italienske elever var meget betaget af kirkens indretning. De var ikke vant til så moderne og bare kirker, og at der ikke fandtes et stort kors bag alteret undrede dem meget. At præsten kunne gifte sig - op til flere gange - kom bag på gæsterne fra det katolske støvleland. Hal-Finn Efter indblikket i kristendommen, gik turen til Hvidovre stadion-restaurant. Michael Christensen, direktør for Hvidovre Fodbold A/S tog imod de fodboldelskende italienere. Straks blev opmærksomheden rettet mod vimplerne fra de storklubber, som Hvidovre mødte i storhedstiden. Kampene mod Juventus i 1982, fik stor opmærksomhed. Både drenge og piger deltog ivrigt i fodbolddebatten. Til ære for arrangementet havde Michael Christensen medbragt den gamle HIF spillertrøje, som bestyreren af stadionrestauranten Hal-Finn, bar under sin hidsige optræden i filmen. - Det var helt vildt, da Michael Christensen fortalte at han havde spillet mod stjerner som Michel Platini, Paulo Rossi og Dino Zoff, udbrød Alessandro. Romkuglerne Sidste stop. Fodsporene fra Anders W. Berthelsen, Peter Gantzler og Lars Kaalund endte hos Clausens Bageri på Hvidovrevej, hvor Clausen selv tog imod de to skoleklasser. På disken var de Danmarkskendte romkugler linet op. I dagens anledning gav bageriet romkugler og kakao til hele cykelholdet. Specialiteten faldt i god jord, efter et par timers rundvisning. Præmien Samarbejdet skolerne i-mellem er utrolig givtigt på mange måder. Både fagligt og socialt får begge parter stort udbytte. Behovet for at kommunikere på et fremmedsprog er uomtvisteligt, når man som dansker får en italiener indendøre. Engelskkundskaberne bliver realiseret og er ikke længere bare et fag på skemaet. Socialt brydes der også grænser. I uge 13 da 10.A skulle sige farvel til deres europæiske venner, fik tårerne frit løb. Så John Nielsen tør slet ikke tænke på afskeden foran skolen på søndag. Flere af de danske elever gav udtryk for deres vemod, ved at skulle sige farvel til deres venner, som de måske ikke ser foreløbigt. Men holdningen er klar - kontakten skal holdes - og når muligheden opstår, vil man gerne til Brescia igen. Gensidig gæstfrihed Guilia, som bor hos Rasmus, får en fødselsdag hun aldrig glemmer. På dansk manér vil Rasmus sammen med hans familie fejre Guilias 18 års fødselsdag. Relationer på tværs af landegrænser, sprog og religion kan sagtens lade sig gøre ifølge 10.klasse på Sønderkærskolen. bak

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.