Op til 42 lejligheder rives ned i Hvidovre

Og en overdækning koster 3,5 mia. kr. oveni

Artiklens øverste billede
- Regeringen lægger til foråret op til en principbeslutning om hvilken model, man vil vælge. Og når den er truffet, skal man iværksætte VVM-undersøgelser af miljø, støj med videre. Og de tager et år eller to at gennemføre. Og der kan så alle indsigelserne komme, siger Per Kaalund.

l Hvilke af de fem løsninger for en ny Ringstedbane foretrækker du, folketingsmedlem Per Kaalund (S)? - Jeg går ind for den eneste rigtige løsning - nemlig nybygningsløsningen. Og det er selvfølgelig med nogle begrundelser. Det ene er, at strækningen som vi kender den idag, vestbanen, er Danmarks ældste og første jernbanestrækning, København-Roskilde. Fra 1847. Og derfor kan man sige, at når man træffer beslutninger om sådan nogle anlæg, så er det noget der formentlig skal holde i 100 år eller mere. Derfor er det afgørende, at man på så store ting får lavet den rigtige løsning. - Desuden véd man, at der vil blive flyttet mere og mere trafik over på jernbanerne, specielt dét, der skal flyttes langt. Hvor vi i dag har rigtig meget kørende på langturslastbiler - også ned gennem Europa. Dér ved vi, at der vil komme restriktioner på alpe-tunellerne. Det har de allerede. Og der vil givet komme flere. Om hvor meget man må køre og hvor tit. - Dertil kommer, at der er indgået en principaftale med tyskerne om en Femernbro, og det er i øvrigt den aftale der påny har igangsat debatten fra 1998 om Ringstedbanen. Forventningen er, at der kommer en hel del skinnebåret godstrafik fra Norge og Sverige ned gennem Øresund og Femern. Samt også flere passagerer end hidtil. Undgår Berlinmuren Hvad vil så nybygningsløsningen, som jeg kan forstå at sandsynligvis både Socialdemokraterne, Regeringen og Dansk Folkeparti vil principbeslutte til foråret, betyde for Hvidovre? - Ved en nybygningsløsning vil der ske en aflastning af området omkring vestbanen, der så primært vil bestå af regionaltrafik og s-toge. Trafikken vil altså dale i det område. Derudover undgår man en væsentlig øget belastning i f.eks. Hvidovre Nord omkring Rebæk og centret, som en udvidelse af de eksisterende spor med et 5. og evt. 6. på sydsiden vil medføre, herunder en 4-6 meter høj Berlinmurs-agtig støjskærm, som iøvrigt ikke kan sikre højhusene. Men nybygningsløsningen medfører vel også gener for Hvidovre? - Ingen tvivl om det. Der skal ske nogle ekspropriationer, der bl.a. vil ramme en del lejligheder (på Vigerslev Allé - red.) - enten 42 stk., hvis banen placeres ved siden af motorvejen, eller 9 boliger, hvis motorvejen indsnævres og skinnerne lægges på selve motorvejen. - Derudover vil nybygningsløsningen gå ud over jordvoldene ved Quarkcentret, som banen skal løbe langs. Tanken er, at banen skal dreje fra oppe ved Vigerslev og Grønttorvet og køre ned ad Kulbanevej og ned på motorvejen. Man vil snævre motorvejen ved Avedøre Havnevej ind til fire spor. Og så vil man bruge noget af det areal til at køre toget ned på og langs motorvejen et stykke ud. Og så skal den krydse motorvejen og følge den på sydsiden. Og så skal den ud ved søerne i Vallensbæk. Og derpå køre på nordsiden af motorvejen til Køge. Men byrådet i Hvidovre ønsker som bekendt en overdækket løsning? - Det forslag, der kom for nogle år siden, stod til 12 milliarder kroner. Mens nybygningsløsningen i dag koster 6,5 mia. kr. i anlægsudgifter. Forskellen er bl.a., at man i det tidlige forslag havde en såkaldt "cut-and-cover"-løsning, hvor man lod banen køre i en grav med låg på. Og den alene vil koste ekstra 3,5 mia. kr. Og det er selvfølgelig den ideelle løsning på strækningen ved Allingvej. 3,5 mia. kr. alene til overdækning - det kunne godt lyde som om byrådet i Hvidovre ikke får sin vilje? - Ja. Men forklaringen er, at hvis der højst er politisk vilje til at bruge 6,5 mia. kr., så er nybygningsløsningen at foretrække, eftersom udbygningsløsningen koster stort set det samme. Dynamoen Men endnu engang skal Hvidovre altså lægge jord til - uanset hvilken af de fem løsninger, der vælges - for at nogle andre kan få det bedre et sted? - Ja, men sådan er det, når man ligger dér, hvor man ligger. Der er ikke noget at gøre ved det. Det gælder også de andre kommuner, der berøres. For hvis det stod til Hvidovre og Brøndby og København, så spærrede man for al gennemkørende trafik med bompenge og lignende. Men man er trods alt nødt til at få samfundet til at fungere. Fordi hovedstadsområdet er dynamoen i det danske samfund. Og hvis vi begynder at lægge hindringer i vejen for det, så bliver Danmark et frilandsmuseum på et tidspunkt. Til gengæld er nybygningsløsningen også den mest indgribende af de fem modeller i forhold til miljøet såsom fredede arealer, grundvandsressourcer o.s.v. Så hér kan du virkelig få miljøfolkene op af stolen? - Det kommer de givetvis, og det er da klart, at det vil forstyrre frøerne lidt. Men det er trods alt kun en lille grøn stribe man tager, når men ser på hele den grønne kile. Men valget står mellem mennesker, der får væsentlig øget kapacitet med nybygningsløsningen, og lidt natur. terf

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.