Et kys under Misteltenen

Misteltenen er en særpræget plante, som vokser som en parasit på træer, hvor den kan vokse sig til en stor busk, ofte højt til vejrs. Det er en gammel tradition, at man ved juletid hænger en mistelten op, typisk i en døråbning. Skikken med at kysse under misteltenen stammer fra England og går tilbage til engang omkring år 1800. De unge mænd gik ud i skoven og skar grene af mistelten, som de hængte op i døråbningerne. Når en pige stillede sig, bare et øjeblik, under grenen, måtte enhver mand kysse hende - ikke bare på kinden, men på munden. Hver gang en mand kyssede en pige, skulle han plukke et bær af grenen, og når det sidste bær var plukket, måtte der ikke kysses mere under den mistelten. Derfor gjaldt det om at have en stor gren med så mange bær som muligt. Der var en gammel overtro om, at en mistelten var både lykkebringende og hjalp på frugtbarheden. Unge kvinder, der ønskede frugtbarhed i det kommende år, kunne derfor stille sig under planten for at lade sig kysse. Men det med frugtbarheden var betinget af, at det var en ung mand, der kyssede hende, og som samtidig ønskede hende et godt og lykkeligt nytår. Desuden skulle han give hende et af de små bær som et minde, der bragte lykke. Tag misteltenen i ed Vi kæder altså misteltenen sammen med julen, men den har faktisk ikke rigtigt noget med den kristne jul at gøre. De fleste af os kender sikkert også misteltenen fra tegneserien Asterix, hvor druiderne skærer den ned fra træerne med deres segl. Druiderne brugte misteltenes giftige bær i deres ritualer i forbindelse med menneskeofringer, og det kan være en af grundene til, at misteltenen ikke bruges i dekorationer i kristne kirker. Også i den nordiske mytologi finder vi misteltenen. Det var nemlig en mistelten, der i form af en pil dræbte Odins og Friggs søn Balder. Fra denne historie stammer udtrykket om at glemme at tage misteltenen i ed. (LNB)