Tørstig butikstyv
Fredag kl. 19.50 så to ansatte i ISO Friheden at en kunde havde puttet to dyre flasker vin i sin taske. Da personalet forsøgte at stoppe tyven, flygtede han imidlertid ud af butikken. De to ansatte fulgte derefter manden til et nærliggende skur. Her kunne de konstatere, at tyven allerede havde taget hul på den ene flaske vin. Vintyven er en 36-årig mand fra Rødovre.