Knivstikker - ved Rebæk Søpark
- Hvad ville du gøre, hvis jeg havde en pistol eller en kniv?, spurgte en mand to mænd fredag klokken 02.00 på p-pladsen i Rebæk Søpark. Den ene af mændene troede, det var en joke og svarede kækt, - Hvad ville du selv gøre? Hvorefter manden trak en formodet hobby-kniv og stillede sig i angrebsstilling. Angriberen svingede kniven mod forurettede, som beskyttede sig med løftede hænder, hvorpå kniven snittede ham i tommelfingeren, som begyndte at bløde. Den blødende mand forsøgte at stikke af, men blev væltet omkuld af knivstikkeren, og modtog 3-4 spark i højre nyre. Derefter bukkede overfaldsmanden sig ned over forurettede, og de begyndte at tumle rundt. Gerningsmanden stak af fra stedet via tunnelen under Rødovre Station. Manden beskrives som udenlandsk af udseende, cirka 20 år, 180 cm høj og almindelig til muskuløs af bygning. Han var iført en lyseblå hættetrøje, mørke cowboybukser såvel som mørke løbesko. Manden var kommet fra smøgen mellem Rebæk Søpark centret og Rebæk Søpark nummer 3, og kriminalpolitiet er meget interesserede i eventuelle vidner til overfaldet. Politiet kan kontaktes på telefon 36 32 14 48. bak