Kønne - men giftige planter

Planteriget byder på mange oplevelser for os mennesker på både godt og ondt. Prydplanter med flotte blade og blomster med dufte og farver, som vi sætter stor pris på. Igennem mange hundrede år har planter også været brugt som lægeplanter med helsende virkning. Tænk bare på f.eks. Ginkgo biloba (tempeltræet), hvis blade, der af buddhistiske munke blev tygget for at nedsætte deres vandladningstrang under de langvarige ceremonier i templerne. I 2006 arbejder lægerne med teorier omkring ekstrakt af Ginkgo som forebyggelse mod Alzheimers sygdom. Vikingerne lavede euforiserende te af blade fra Rhododendron laponicum. Da vikingerne tog på togt til Grækenland forvekslede de den med den dejligt duftende, men meget giftige Rhododendron glomerolatum. Denne Rhododendron er et godt eksempel på, at ikke alle giftige planter har en grim duft, og bitter smag. Myterne siger at vikingerne tabte krigen p.g.a. disse Rhododrendron. De nordiske krigere døde simpelt-hen før slaget. Nordamerikanske indianerstammer brugte plantesaften af hjortetakstræet (Rhus) til pilegift. I Japan bruges den giftige mælkesaft fra Laksumak (Rhus verniciflua) til fernis til de berømte japanske træarbejder. Med disse anekdoter vil jeg opfordre forældre til at lære deres børn ikke bare at spise løs af alt, hvad man ser i naturen. Er man i tvivl, så lad hellere være. Jeg vil her prøve at komme med eksempler på haveplanter, som man skal være ekstra opmærksomme på, når børn og husdyr er i nærheden. Bogen "Giftige planter og dyr", skrevet af Horst Altmann, fra forlaget GAD, kan anbefales som opslagsbog i tilfælde af tvivlsspørgsmål ved indtagelse af plantedele. Alle dele på pågældende planter er i de fleste tilfælde giftige. Både bladtyggeri, spisning af frugter og frø samt spisning af rødder og bark gør, at børn forgiftes. Jeg nævner de kendetegn og de forvekslinger som ofte gøres når børn "tror" de spiser noget de kender. Taks (Taxus baccata) er en af de planter, som har forårsaget dødsfald hos heste og køer. Alle dele af planten - med undtagelse af den røde, sødsmagende frøkappe - er giftige og indeholder taxin. Frøene er meget giftige. Det er hændt at mennesker er blevet forgiftet efter indtagelse af bær, dog er det sjældent med dødelig udgang. Frøene, som sidder inde i frøkappen, tygges vanskeligt i stykker, og derfor kommer de "uskadte" ud med afføringen. "Harry Potter, hvad er forskellen mellem venusvogn og stormhat?", spørger professor Snipe i historien "De vises sten". Der er ingen forskel. Det er begge synonymer for en af Europas giftigste planter (Aconitum napellus). Alle stormhat arter er giftige. Forvekslingen af roden med peberrod eller anvendelse af bladene i salat, har ført til dødelige forgiftninger. Ved indtagelse er det vigtigt med fremkaldelse af opkastning. Herefter skal personen straks under lægebehandling og omhyggelig observation. Dødelig mængde rodknold angives at være 5 g. for hund og 350 g. for hest. Thuja, livtræ (Thuja orientalis). Hudirritation ved berøring. Kramper samt beskadigelse af lever og nyrer ved indtagelse. Pebertræ (Daphne mezerum). Midt i juli fremkommer røde bær, som har en bitter smag. 10-12 antal bær er dødelig dosis for børn. Snebær (Symphoricarpus albus). Hvide bær, som ved stor indtagelse kan medføre forvirringstilstand og dyb bevidstløshed. (Rød snebær er også giftig). Kristtorn (Ilex Aquifolium). De skønne, orangerøde bær virker især tiltrækkende på børn. 20-30 stk. frugter angives at være dødbringende for børn. Der er i lægeverdenen uenighed om planten er dødelig giftig, eller om det kun fremkalder mavesymptomer. Almindelig liguster (Ligustrum vulgare). Sorte frugter på størrelse med ærter som er meget bitre i smagen. Der skal en stor indtagelse til af disse bitre bær før forgiftningen bliver farlig. Der findes enkelte tilfælde af forgiftninger af børn med døden til følge. Ægte kaprifolie (Lonicera caprifolium). Man har kun denne plante mistænkt for at være giftig. Der findes ingen nøjere angivelser af indholdsstoffer og deres virkning. Der skal en større mængde oran-gerøde frugter til for at fremkalde forgiftningssymptomer. Slægtsfællen Dunet gedeblad (Lonicera xylosteum) har røde frugter som ligner ribs. Disse er giftige. En skoleklasse på udflugt forvekslede disse bær med ribs og blev alle forgiftede. Almindelig julerose (Helleborus niger). Forgiftninger forekommer ikke så ofte mere, da planten ikke længere benyttes som lægeplante. Tidligere benyttede man den til anvendelse som afføringsmiddel og abortmiddel. Symptomerne ved forgiftning er langsom puls, åndenød, hjertesvækkelse og svimmelhed. Ved stor indtagelse indlæggelse. Hvid anemone (Anemone nemorosa). Den lille uskyldige, kønne tæppedannende forårsbebuder, som åbner sine hvide blomster i april, før bøgen springer ud. Alle dele på denne plante er giftige. En voksen person dør efter indtagelse af 30 friske planter, så lad være med at bruge den i salat. Symptomer er kreds-løbskollaps, lammelse af åndedræt og beskadigelse af slimhinder. Liljekoval (Convallaria majalis). Stærkt duftende hvide blomster i maj og juni. Kuglerunde røde og orange bær indeholder blå frø. Alle plantedele er giftige. Man kender et tilfælde hvor et femårigt barn skulle være forgiftet efter at have drukket vandet fra en vase med liljekonval. Almindelig guldregn (Laburnum anagyroides). Bælgene kan forveksles med ærter. 3-4 stk. indeholdende 15-20 frø er dødelig forgiftning for børn. Dødsfald er meget sjældne, da der næsten altid forekommer opkastninger. Blåregn (Wisteria sinensis). Bælgene kan også her forveksles med ærter. Blot et frø kan fremkalde symptomer. Hestekastanje (Aesculus hippocastanum). De umodne frugter og de grønne skaller samt blomsterne indeholder giftstoffer som ved indtagelse har ført til to dødsfald hos børn. Alm. Vedbend (Hedera helix). De hårde små, sorte bær indeholder 5 frø, som er meget bitre. Man kender et tilfælde i Danmark med et barn som havde indtaget en stor mængde efeublade. Mavetømning reddede barnets liv. Mistelten (Viscum Album). Denne snylter, som i produktion fremdrives på frugttræer, kender vi fra julemånederne, som "planten man må kysse under". De hvide bær på størrelse med ærter, modner i december. Der skal en større mængde til før førstehjælp er nødvendig. Mælkebøtte (Taraxacum officinale) . Bladene kan benyttes til salat. Giftstoffet findes i stængel og rod. Mavetømning skal foretages ved stor indtagelse af stængel og rod. Påskelilje (Narcissus pseudonarcissus). Gift i løgene, som kan forveksles med kepaløg. Plantesaften kan fremkalde hudirritation. Lammelsessymptomerne ved indtagelse af plantesaft i større mængde. Bjørneklo (Heracleum sohondylium). Stængelsaften fremkalder kløende eksem ved berøring. Blæredannelser og opsvulmninger. Symptomerne forstærkes i sollys. Udvalgte stueplanter på listen: Julestjerne (Euphorbia pulcherrima). Den hvide mælkesaft er dødelig giftig for børn. Nerium (Nerium oleander). Hjertesvækkelse og kramper. Bægerprimula (Primula obconica). Eksem og blæredannelse ved berøring. Kilde: Horst Altmanns "Giftige planter og dyr", GAD.