Det er dyrt at rense drikkevand, men det er nødvendigt
Forskellige typer forurening truer drikkevandet, men specielt roundup bekymrer vandværket
Hvidovre Vandforsyning beskriver i sin nye rapport de typer af forurening, vandværket støder på ved kontrolmåling på kommunens 14 drikkevandsboringer. Det drejer sig om stofferne: klorid, nikkel, MTBE, pesticider og til dels gamle opløsningsmidler, men mængderne og arten af forurening varierer fra boring til boring. Det er meget vigtigt for Hvidovre Vandforsyning at slå fast at den drikkevandskvalitet, de leverer til borgerne er helt i top. Men vandet er kun i topklasse, fordi vandværket har fået dispensation fra miljøministeriet til at rense vandet med aktive kulfiltre inden, det sendes ud i forbrugernes haner. Hvilken form for forurening anser Hvidovre Vandforsyning for den mest alvorlige? Lars Thiesson trækker lidt på spørgsmålet, men siger: - Det er svært at svare på, fordi vi kan rense for alle kendte forureninger, men de nemmeste at håndtere er klorid, nikkel og MTBE, hvorimod problemet med pesticider er dyre at håndtere, og vi finder tilstadighed nye forureninger… Saltindtrængning Forsaltet klorid er harmløst almindeligt salt, og det er ikke giftigt, men salt er uønsket i fersk drikkevand. Saltet kan trænge ind i ferskvands bassinerne på flere måder, først og fremmest via udvaskning, d.v.s. regn fører vejsalt fra vinterens snerydning med ned til grundvandsspejlet. Der kan også ske en indsivning fra dybtliggende havvand til grundvandet, men det er sjældnere. Heldigvis er mængderne af anvendt vejsalt kraftigt aftagende efter, at kommunen er gået over til våd saltning. D.v.s. saltet tyndes op med vand inden det sprøjtes ud på vinterens vejbaner. Nikkel er et metal ligesom jern og, de forekomster af nikkel som vandværket kan måle, stammer hovedsagelig fra rustne vandrør, fittings og vandhaner. Vandet slider på rør og samlinger, så små partikler hele tiden rives med og føres med vandet - og det kan man altså måle. Desuden sker der en udsivning fra nikkel aflejret i kalken i undergrunden. MTBE blev taget i brug som substitut for blyet i benzinen, da dette blev forbudt, men MTBE er desværre kommet i kontakt med grundvandet, fordi bilister har spildt, når de tankede benzin eller p.g.a. utætte tanke på stationerne. I følge Lars Thiesson anvendes MTBE stadig, selvom tankstationer som Statoil har erstattet MTBE med ethanol. - Så man kan sige, det er ikke en accelererende forurening men en kilde, som er under kontrol. Roundup er værst - Men det værste er pesticiderne og specielt Roundup, siger Lars Thiesson, fordi de anvendte mængder ikke er gået ned. Tidligere brugte DSB store mængder Roundup til at holde banestrækninger fri for ukrudt, men statsbanerne har fundet andre og mere miljøvenlige løsninger. Men hvis det ikke længere er DSB, som er den store forbruger af Roundup, hvem er det så? Lars Thiesson mener, det er de private: - Undersøgelser viser, at der sælges mere og mere via supermarkeder og byggevarehuse, og vi har forsøgt at tale til deres samvittighed, men de handlende siger: "Vi forsætter med at sælge så længe, vores konkurrenter også har det på hylderne". Roundup består af glyphosat og polyoxyethylenamin, hvor det er glyphosat som er det aktive stof, der slår ukrudt ihjel. Glyphosat nedbrydes til BAM, og det er BAM som, vandværket kan måle. Endnu har vandværket ikke målt indhold af glyphosat, men Lars Thiesson er bange for at det kun er et spørgsmål om tid. - Det viser alle tidligere erfaringer, siger han. jr