Tag alt det gode med !

HIF leverede en præstation, der var et tophold værdig, selvom man tabte

Artiklens øverste billede
Benno Petersen og Morten Bech fik for alvor lov til at slide mod Brøndby i søndags. De investerede begge med stor iver, hvilket tydeligt aftegnes i Benno Petersens ansigt.

l FODBOLD: Ikke råd til blottelser. Hold kæderne samlet og lavt og slå til, hvis modstanderen blotter sig. Det kunne være det taktiske oplæg de respektive trænere i HIF og Brøndbys omklædningsrum havde sagt til spillerne, inden de gik på banen søndag formiddag i Brøndby. Hjemmeholdet vandt opgøret med 1-0 efter en enkelt blottelse i HIF's bageste kæde. Et HIF angreb havde trukket den bageste kæde lidt for langt frem, og så blev HIF fanget i returløbet efter en hurtig kontra, hvor målmand Mads Hamberg kun fik det yderste af hånden på et fladt skud fra kanten af feltet.Da HIF så satsede med et par offensive indskiftninger, modtog Lars Hjortshøj sit andet gule kort, hvilket betød rødt og udvisning. Trods undertal formåede HIF at lægge pres på Brøndby, der kæmpede sig bravt og klogt ud af alle forsøg. Ser man koldt og kynisk på chancerne i den kamp, var der ingen af de helt store til nogen af holdene. Det blev generelt en meget taktisk præget affære med to hold, der kendte deres organisation og styrker. Der kom nogle tilløb til målchancer undervejs, men de helt oplagte og store, forblev på tegnebrættet. Afslutninger fra distancen og indlæg som de respektive forsvar havde godt styr på. En god kamp mellem to værdige modstandere. At det så blev Brøndby, der trak det længste strå, var nok mere en tilfældighed end et billede af styrkeforholdet. Møder Skovlunde ude på lørdag kl. 13.00 - Vores udgangspunkt var et lavt forsvar, fortalte træner Ulf Larsson efter kampen. - Når vi så var kommet lidt længere ind i kampen, skulle vi gå lidt længere frem på banen, og man må erkende, at det blev en taktisk affære, hvor begge hold kæmpede for deres revir. Vi gav ikke meget væk i det bageste forsvar, og vores enlige angriber fik ikke meget ud af anstrengelserne i Brøndbys forsvar, som kampen igennem var sikkert. Vi følte, at vi lå godt i vore positioner defensivt, og så kan man altid diskutere, om man skulle have satset lidt mere offensivt med to angribere, men det er et akademisk spørgsmål, der aldrig kan besvares. I bagklogskabens forunderlige skarpe lys kan man altid agere... - Jeg glæder mig meget over, at vi fysisk og moralsk spillede en god kamp mod en god modstander. Det, som bare ikke må ske, er, at man som spiller begynder at hænge med hovedet, fordi man har tabt en kamp. Det sker for alle hold. Kunsten er at komme op på hesten igen, og så tage alt det gode med mod den kommende modstander. Her må man så bare ikke tabe, så man pludselig ryger ned i det sorte hul, hvor ingen tror på noget som helst... - Vi har meget positivt at bruge i den kommende uge, og vi har meget vi kan bruge mod Skovlunde på lørdag kl. 13.00. Vi fik vist, at vi er et af rækkens tophold. Vi er formstærke og velorganiseret som hold, og vi er stadig med, hvor det er sjovt. Vi fik 9 kampe uden nederlag og en fantastisk start på efteråret. Det skal vi glæde os over. Det er trods alt ingen katastrofe at tabe til Brøndby...eb

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.