Fælles 1. maj hos A i 2007
Dansborg partiforening holdt i år 1. maj i Lille Friheden, mens fællesledelsen traditionen tro afviklede dagen i Medborgersalen. Men næste år er der udsigt til, at Dansborg igen holder fælles 1. maj med de øvrige partiforeninger. Det fortæller Kenneth F. Christensen fra Dansborg. - Normalt har vi vores eget arrangement fra kl. 6.30 om morgenen og derfra går vi ad Hvidovrevej op til rådhuset, hvor vi er til kl. 8.00, hvor flaget hejses. Fællesledelsen har i år valgt at starte arrangementet kl. 7 og der ville ikke blive taget højde for flaghejsningen, som er meget central i afviklingen af 1. maj arrangementet. Det er den hurtige forklaring og jeg håber da, at vi næste år får en løsning, så vi kan afholde 1. maj samlet i Socialdemokraterne Hvidovre, udtaler Kenneth F. Christensen. t erf