Humørpillen
Der går mange gode historier og legender om en forlængst afdød sognepræst i Hvidovre, en spøjs fætter, der kunne finde på lidt af hvert. Han var f.eks. glad for at spille kort med et par menighedsrådsmedlemmer, og en lørdag i præstegården væddede han med sine medspillere, om han næste dag i sin prædiken kunne nævne de fire slags kort. Væddemålet blev indgået, og alle sad spændte i kirken om søndagen. Efter salmesangen, besteg præsten prædikestolen: - Hvis djævelen kom ind gennem disse "ruder" og satte sine "kløer" i jeres "hjerter", da ville I råbe i kor "Spar os!". Pastoren fik sine penge ved udgangen.