Børnenes dag
Børnehaven Rebæk Søpark fejrede festlig 40 års fødselsdag
Børnehaven Rebæk Søpark fejrede forleden deres 40 års fødselsdag, og dagens indhold var planlagt efter børnenes egne idéer og forslag. Det blev en festlig dag med fødselsdagsmorgenbord, trylleri af en kendt "Hvidovredreng" fra tryllekunsterne "Hokus & Pokus", sang, gaver og "Fødselsdagscafé". Der var inviteret gæster fra Vuggestuen Kærgården og fra Stenen - samt alle søskende, forældre og bedsteforældre. Gæsterne blev modtaget af et pyntet indgangsparti, hvor "den røde løber" var lagt ud. Inde i børnehaven var der mange børn, der havde klædt sig festligt på, og i dagens anledning var motorikbanen lagt ud på legepladsen. Der var "Lagkagekonkurrence" blandt familierne, og dommerkomiteen bestod af alle børnene. De flotte lagkager blev serveret og nydt i "Fødselsdagscaféen".