Onsdagssang på "udebane"
"Her synger hver fugl med sit næb" . Under denne devise inviterer ÆldreSagen i Hvidovre til onsdagssang med HANS OLESEN ved harmonikaen i Værestedet i Avedørelejren den første onsdag i hver måned. Forsøgsvis prøvede man dog i sidste måned at flytte arrangementet på "udebane" til plejehjemmet Strandmarkshaves store sal, for at glæde endnu flere. Det blev en stor succes, både for hjemmets beboere og de mange sangglade deltagere der fulgte med. I dag onsdag den 5. april fra kl. 14.00 til 16.00 er der igen onsdagssang med Hans Olesen i Værestedet i Avedørelejren. Det er ganske gratis, der er ingen tilmelding forud og alle er velkomne. Og man må også godt tage kaffe eller the med til pausen.