SuperBrugsens har kåret en vinder
Birgitte Deichmann er kunde i SuperBrugsen, og det er hun glad for, fordi hun har vundet 30.000 kr til en rejse
l Det kan godt betale sig at handle i SuperBrugsen. Det ved Birgitte Deichmann, for hun har netop vundet en drømmerejse til værdi af 30.000 kroner I torsdags overrakte souschef, Steen Jensen fra SuperBrugsen på Ketilstorp Allé 1 en kæmpecheck til Birgitte Deichmann i SuperBrugsens store landsdækkende fødselsdagskonkurrence. Birgitte Deichmann er kanonglad og har allerede bestemt, at hun vil til Australien med sin søster: - Vi har nemlig en fætter i Adelaide, som ligger nede sydpå, og ham har vi aldrig besøgt, fortæller Birgitte, så det her er måske chancen. Birgitte afleverede konkurrencekuponen i selv samme SuperBrugs, som overrakte hende præmien: - Det er nemlig min forretning, hvor jeg gør alle mine indkøb Konkurrencen er et samarbejde mellem SuperBrugsen og rejseselskabet, My Travel, og i modsætning til de fleste andre rejsekonkurrencer kan vinderne helt frit vælge, hvor de vil hen. Gavekortet gælder til alt fra pulserende storbyferie til afslapning på stranden eller vandretur i den Sydamerikanske jungle. - Det er dejligt at gøre nogen så glade, siger uddeler Martin Lund fra SuperBrugsen, og det bliver spændende at høre om Birgittes rejse, når hun en gang har været afsted. Jeg går da også ud fra, at hun kommer ned i butikken og fortæller lidt om sine oplevelser. Der blev i alt uddelt præmier for 650.000 kr. hhv. 10 gavekort á 30.000 kr., 10 styk á 20.000 kr. og 10 styk á 15.000 kr.. jr