"Mig kan I ikke gøre noget"
l "Ha, ha, mig kan du ikke gøre noget, - jeg er under 15 år..." Det bliver mere og mere almindeligt at politifolk får stukket denne bemærkning ud - endda ofte med et frækt grin -, når de pågriber unge voldsmænd og tyveknægte og andre der begår grov kriminalitet. Fornylig vakte det således landsdækkende opsigt, da et par 14-årige biltyve i stangberuset tilstand drønede igennem bymidten i en dansk provinsby, og skabte skræk og rædsel ved bl.a. at køre over for rødt, dreje den forkerte vej i en rundkørsel, for sluttelig at vælte med bilen på et fortov. Den 14-årige fører af bilen måtte straks løslades efter afhøringen. Han var under den kriminelle lavalder. Sagen har igen fået politikerne til at debattere, hvordan der skal reageres over for denne aldersgruppe, der jo ikke længere hører hjemme i børneafdelingen. At appellere til forældrene er i de fleste tilfælde nytteløst, - de har jo forlængst mistet kontrollen over deres mindreårige og "købt sig aflad" med foræringer som mobiltelefon, video og TV m.v. til de forsømte unger. Et forslag om at sætte den kriminelle lavalder ned og putte de unge i et fængsel med endnu mere hårdkogte voksne, duer naturligvis ikke. Men en aller anden form for frihedsberøvelse er der utvivlsomt brug for, - både for at beskytte befolkningen og markere over for de unge, at en sådan kriminel adfærd ikke bare tolereres. Det kan være en form for husarrest, et opdragelseshus ude på landet, eller et projekt i lighed med "Fulton-skibet" (det sidste fik mange unge kriminelle forbryderspirer ind på rette spor). Under alle omstændigheder er den sædvanlige flødebolle-blødsødenhed ikke en opdragelsesmetode, der kan anvendes overfor den efterhånden store gruppe af kriminelle unge.