Behandling i aften
I aften onsdag den 4. januar er "behandleraften" på programmet hos Den Alternative i Hvidovre. I Bibliotekscaféen vil et bredt udsnit af behandlere deltage, og der vil tillige være mulighed for at vælge en halv times prøvebehandling hos en af de tilstedeværende behandlere. Desuden holder Rhina Hansen et kort indlæg om "Glycoernæring". Entreen er som sædvanlig 30,- kr. og halv pris for medlemmer.