Gode råd blev købt for dyrt i Friheden

l Gode råde kan købes for dyrt. Og det er de også blevet i Boligselskabet Friheden. Ifølge afdelingsformanden er der nemlig en klar grænse for, hvor mange gode råd på individuel basis beboerrådgiveren må udstede på årsbasis. En grænse, som ifølge ham ikke er blevet overholdt i beboerrådgivningen. Det vender vi tilbage til. Først en begrebsafklaring: Der findes to typer af rådgivere. Dels såkaldt boligsociale rådgivere, som der er omkring 10-11 af på landsplan. Og dels en langt større gruppe bydels beboerrådgivere, med blandet faglig baggrund. Og beboerrådgivere må ikke udføre individuel rådgivning. Det forhold kommenterede afdelingsformand Christian Thode dog ikke på et afdelingsmøde forleden i Boligselskabet Friheden, da han sagde følgende: - Rent faktisk må vi ikke give individuel rådgivning. Hver eneste gang vi her i Friheden giver en individuel rådgivning, så bryder vi faktisk loven. Vi må ikke lave sideaktiviteter. Fordi vi alle sammen betaler i skat for den ydelse, som kommunen skal give. Alligevel har vi besluttet, at vi vil yde den service overfor beboerne. Og derfor har vi sagt, at vi bliver knaldet af kommunen, når beboerrådgiveren har haft et tidsforbrug på 75 % til individuel rådgivning. Der skal vi ned på omkring 25 %, sagde Christian Thode. Men så vidt Hvidovre Avis erfarer, er der ikke lovgivet om procentsatser for individuel rådgivning, hvad angår de boligsociale rådgivere. Følger bekendtgørelsen Christian Thode forklarer overfor Hvidovre Avis, at én af de ting, som "rider de almene boligselskaber som en mare", er bekendtgørelsen om sideaktiviteter i almene boligorganisationer med videre fra 1996. - Her er beskrevet, at kun de sideaktiviteter, der er beskrevet i bekendtgørelsen, må udføres af en almen boligorganisation. I bekendtgørelsen står der bl.a., at en almen boligorganisation gerne må udføre sociale aktiviteter, men det er en forudsætning, at der ikke er tale om løsning af en kommunal opgave, beretter han. - Problemet er altså ikke, om der er én eller flere typer af beboerrådgivere med forskellig uddannelse. De almene boligorganisationer skal overholde bekendtgørelsen. Så når jeg udtaler, at vi bryder lovgivningen hvis vi giver individuel rådgivning, så er det korrekt, under forudsætning af, at det drejer sig om en rådgivning, som kommunen egentlig skal give, meddeler afdelingsformanden. Svær skillelinie Thode tilføjer, at beboerrådgiveren - uanset om denne har en uddannelse som socialrådgiver eller ej - skal "passe utroligt meget på, hvis en beboer ønsker en særlig rådgivning". - Er det en kommunal opgave, skal beboeren henvises til kommunen. Det kan være utrolig svært at trække denne skillelinie, og derfor har vi sagt, at med et tidsforbrug på omkring 25 %, burde vi ikke kunne komme i klemme, eller i hvert fald burde vi få "tilgivelse", hvis vi uagtsomt kommer til at give en rådgivning i strid med diverse bekendtgørelser, nævner Thode. - Når det er sagt, har mange af vore beboere faktisk behov for støtte og vejledning, når de skal henvende sig til de kommunale myndigheder. Vi vil ikke afvise at give denne støtte, men den bør være begrænset, ellers kan vi risikere at komme i klemme, slutter Christian Thode. terf