50 års kogekunst til fri afbenyttelse

lI Hovedbibliotekets forhal har der i tre dage duftet af kogekunst, og næsen blev uventet pirret, så snart man trådte gennem svingdøren, så man i sin gode ret kunne tænke: "Hvorfor lugter der mon af mad på biblioteket"? Grunden var, at kommunen gerne ville markere Sundhedsugen med et arrangement, som over tre dage viste madens udvikling fra efterkrigstiden og op til i dag. I onsdags var der indbudt til spisning fra kl. 15-19 under parolen: Mad fra 1950'erne og 60'erne. Maverne knurrede, men de mange fremmødte gæster benyttede ventetiden i foyeren til snak om dengang, før verden gik af lave. Dengang, da der stadig var rationering på daglige basale fornødenheder som sukker, cacao og kaffe. Og verdenskrigen, der havde vænnet danskerne til at spare og være opfindsomme, så al mad blev spist og resterne blandet i sammenkogte retter som Gullasch og suppe. Onsdagens menu stod på aspargessuppe til forret, skipperlabskovs til hovedret og henkogte pærer med vanilliecreme. Kokkene, der havde tryllet maden frem, var en gruppe ledige kontanthjælpsmodtagere i aktivering, og de havde lagt et stort arbejde i at lave al maden helt fra bunden. Præcis som det var kutyme i 1950'erne. Aspargessuppen blev akkompagneret af hjemmebagte brødhorn og smagte himmelsk. En let cremet konsistens gjorde det til en nydelse at spise. Flere gæster brækkede brødhornet i stykker og dyppede dem i suppen - en reminiscens fra sidste århundrede. Hovedretten bestod af groft hjemmebagt rugbrød og skipperlabskovs tilsat syltede rødbeder og hakket purløg. Dette måltid var tungt og bastant og i sin tid sikkert bestemt for at lægge en solid bund på appetitten, så man kunne være mæt lige til næste morgen. Til dessert blev der serveret syltede pærer, og syltning hører også til i det 20. århundrede. Der findes ikke mange danskere, der i dag tager sig tid til at henkoge frugt, men engang var det nødvendigt, hvis man ville have frugt og grønt om vinteren. Men også i dag holder mange af at spise dessert efter aftensmaden - måske er det fordi blodsukkeret falder en smule efter et solidt måltid, at mange tyer til søde sager. Sikkert er det dog, at desserter nu om dage er ligeså normalt, som det var i 1950'erne. Hvidovre Avis' udsendte nød måltidet til bords med formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Susanne Brixum, og hun vurderede, at hele kostpyramiden var dækket i dette måltid: - De fik god mad dengang, konkluderede hun, og måske er det derfor, vi i dag har så mange friske ældre mennesker som langt op i alderen er i fuld vigør. Susanne Brixum indledte denne særlige dag i Hovedbibliotekets cafe med ordene: - I år har vi lavet en sundhedsmesse og valgt danskernes kostvaner gennem tiderne som tema. I dag, onsdag, får vi mad fra 50- og 60'erne, de følgende dage serveres en menu fra 70- og 80'erne, og fra 90'erne og frem til nutiden. Maden vil hver dag være ledsaget af foredrag om kostråd. jr