Spring ud i foråret
- med Futternes Gangklub
Søndag den 30. april er det atter tid til den årlige "Spring ud vandring", arrangeret af "Futternes Gangklub" i Hvidovre. Turen starter fra Avedøre Bibliotek, Hjulmagerporten 1, og du kan selv vælge dit starttidspunkt mellem kl. 9.00 og 12.00. Der er 4 ruter at vælge imellem på henholdsvis 6, 10, 20 eller 30 km. Alle skal være i mål senest kl. 16.00. Der vil være rastepladser på ruterne, hvor deltagerne kan købe smørrebrød, te, kaffe, øl og vand. Der er næsten ingen undskyldning for ikke at deltage i denne friske forårsvandring: Det er næsten gratis (12 kr. pr. deltager, børn u. 12 år gratis), motion er sundt og hele familien kan få en fælles oplevelse. Husk blot godt fodtøj og påklædning efter vejret.