NESA-eventyret kan koste borgerne dyrt

Følge-udgifter på i værste fald femten millioner kroner, anslår Hvidovre kommune

Artiklens øverste billede
NESA kan efterlade sig en kæmperegning til Hvidovre til nye fliser.

l NESA-eventyret, hvor der graves fliser op på vejene for at komme i jorden med kabler og bredbånd, kan koste Hvidovre Kommune millioner af kroner i uforudsete følge-udgifter. Ingen véd nemlig med sikkerhed, om fliserne kan holde til at blive gravet op og ned, fordi de er gamle og slidte, og måske flækker under processen. Hvis ikke de holder - ja, så skal borgerne til lommerne. NESA's ønske om at være færdig med at lægge jordkabler til vejlys allerede i 2009 er således ikke uproblematisk for Hvidovre. - Det er ikke muligt at beregne et overslag over kommunens følgeudgifter, meddeler kommunen i Budget 2006. Årsagen til det manglende overslag er, at kommunen ikke véd, hvor mange af de hidtidige fliser, der kan genbruges. - Omfanget af genbruget af fortovsfliserne afhænger af deres tilstand, oplyser kommunen. NESA's forpligtigelser omfatter nemlig kun den ene fliserække, når kablet optages og lægges ned igen. Dog må NESA selv lægge fliserne på plads på de - ukendt antal kilometer - fortove, hvor fliserækken ligger på tværs. I alt skal NESA ned i 135 kilometer fortove. Hvidovre Kommune skønner, at følgearbejderne - i værste fald og gennem den næste årrække - vil koste op mod 15 millioner kroner, ifølge Budget 2006. Formålet med at grave jordkablerne ned er at undgå strømafbrydelser, når det stormer. - De gamle luftledninger var nemlig meget udsatte, når stormen væltede træer eller blafrende grene fik lednin-gerne til at kortslutte. Når vi graver kabler ned, benytter vi lejligheden til at modernisere gadelygterne og forberede Nesa Fibernet, fremtidens bredbånd, nævner NESA på sin hjemmeside. Forsømt område Flemming Juel Mikkelsen, formand for Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hvidovre (SGH), fortæller, at der i Hvidovre er et "udtalt behov" for at renovere og forny fliselægninger. - Kommunen har forsømt det arbejde i mange år. Hele kommunen er tilplastret med knækkede fliser og fliser, der ligger skævt. Det vil være meget velkomment, at mange års forsømmelser på det område nu bliver rettet op, beretter Flemming Juel Mikkelsen. Samtidig hilser SGH de nye kabler velkommen. - Det er vanskeligt for mig at danne mig et overblik over de virkninger, der følger i kølvandet på NESA's kabelnedlægning. Men SGH's holdning til arbejdet er, at det er udmærket, at alle luftledninger bliver gravet ned. Samtidig er der den gevinst, at NESA ved samme lejlighed fremtidssikrer kommunens borgere med bredbånd, idet selskabet sammen med el-ledningerne lægger rør til fibernet. Det kan ingen være imod, da det giver utroligt mange muligheder i form af telefoni, internetopkobling og radio/tv, fortæller Flemming Juel Mikkelsen. Lakmusprøven SGH-formanden pointerer dog, at arbejdet med at grave kabler ned kræver ordentlig forberedelse. - Men planlægger og organiserer Hvidovre Kommune og NESA i fællesskab arbejdet grundigt, tror jeg, at man kan gøre generne for borgerne mindst mulig. Det arbejde forudsætter imidlertid en minutiøs planlægning på forhånd, og en logistik, der er i orden og kan fungere, meddeler han. - Ved samme lejlighed får kommunen og dens embedsmænd en oplagt chance for at vise, at de forstår borgernes og grundejernes behov for information. Og at de er parate til at imødekomme behovet. Grundig information bør indeholde klare tilkendegivelser af, hvornår opgravningen af fortovene finder sted, hvor opfattende arbejdet bliver, hvor lang tid, opgaven tager, og ikke mindst gør sig umage med at beskrive eventuelle gener på forhånd, nævner SGH-formanden. - Forståelig og rettidig kommuniktion til borgerne er normalt ikke det, hverken kommunalbestyrelsen, udvalgene eller forvaltningerne er særligt gode til. Den her opgave kan blive Hvidovre Kommunes store lakmusprøve på, at man kan informere kompetent og ordentligt, slutter Flemming J. Mikkelsen.terf

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.