Skoda har produceret 10 millioner biler

Skoda Auto færdiggjorde de første biler i 1905 - den første var Voiturette A

Artiklens øverste billede
Den helt nye Skoda Roomster kommer til november.

Skoda Auto har produceret 10 mill. køretøjer siden 1905, hvor de første biler blev færdiggjort på fabrikken i Mladá Boleslav. Den 13. juli i år rullede jubilæumsbilen, en sølvgrå Octavia Combi elegance 2.0 Tdi ud af produktionen. Historien om automobilproduktionen i Mladá Boleslav startede i 1905 da Václav Laurin og Václav Klement besluttede sig for at stoppe produktionen af cykler, og kort efter besluttede sig for i stedet at fremstille motorcykler og biler. Den allerførste model, der blev produceret i Mladá Boleslav var Voiturette A - en lille økonomisk letvægter. Fabrikken fremstillede omkring hundrede af denne type. Laurin og Klement formåede allerede på et tidligt tidspunkt af deres bilproduktion at nå vidt ud på verdens markeder; heriblandt New Zealand og Japan. Desuden ansatte fabrikken mange nye medarbejdere samtidig med at de fra begyndelsen var utroligt nytænkende på det teknologiske felt. Et godt eksempel er motoren, der blev installeret i L&K FF (1907), som var en af verdens første motorer med 8 cylindre. I starten blev der kun produceret et par hundrede af hver model. I perioden fra 1925 til 1929 var L&K - Skoda 110 den første model, der blev produceret mere end 1.000 af. I den følgende periode havde Skoda især succes med modellerne Popular (1934-1946), Monte Carlo og Skoda Superb (1934-1949). I starten af 1950'erne begyndte virksomheden at fremstille fuldmetal karrosserier begyndende med Skoda 1200. Den nye 1000 MB, som var den første Skoda med selvbærende karrosseri, var utrolig populær blandt andet på grund af dens nye revolutionerende aluminiums motor. 1000 MB var også grunden til at firmaet næsten fordoblede størrelsen på fabrikken i Mladá Boleslav. Der blev i alt produceret 443.141 biler af modellen 1000 MB. Produktionen af bilen startede en ny æra af hækmotorer, som blev fremstillet frem til 1990. Skoda Octavia blev produceret i årene 1959-1971 og S?koda Felicia 1959-1964 - d.v.s. navnebrødrene for modellerne, der blev fremstillet årtier senere. Blandt virksomhedens historisk set bedst sælgende modeller er Skoda 105-120 med 2.008.740 biler, som blev produceret fra 1976 til 1990, sammen med Skoda Favorit med 1.077.136 biler, som man fremstillede fra 1987 til 1995. Favorit havde den første frontliggende motor i lang tid og var samtidig den første model med forhjulstræk. Favorit var den sidste model, der blev udviklet inden sammenlægningen med VW gruppen i 1991. Derefter fulgte Felicia og de nuværende modeller Fabia, Octavia og Superb. Sammenlægningen med VW gruppen er en af de vigtigste milepæle i Skodas historie. Fra oprindeligt bare en model med en årlig produktion på 170.000 biler og en eksport til 30 lande overvejende til Mellem- og Østeuropa, er produktionen mere end tredoblet. Skoda udbyder i dag, med introduktionen af den helt nye Roomster i november, fire modeller og har fabrikker i Tjekkiet, Bosnien, Herzegovina, Ukraine, Indien og Kazakhstan. Desuden er der planer om at udvide produktionen til Rusland og Kina. Det forventes, at Skoda i år producerer og sælger over 500.000 biler.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.