Naturen - den store inspirationskilde
Der er fernisering på fredag den 8. december kl. 13.00 i Aktivitetscentret i Hvidovregade. Det er den 52-årige kunstmaler LYKKE JOHANSEN, der viser sin farverige seperatudstilling i hele december måned. Og det er bestemt ikke vinter eller sne der præger hendes værker, - tværtimod er det sommeren og naturens klare farver der slår igennem. Naturen og stemningen er nemlig hendes inspirationskilde, bl.a fra rejser til Rom og Wien. Lykke Johansen, der er medlem af Kunstner-sammenslutningen K21, er autodidakt maler, og hendes smukke malerier er for det meste udført i acrylfarver. Fire af hendes værker var således udstilllet i Medborgerhuset ved K21's arrangement midt i november.