Kopien af Kim Larsen i centret
Ole Gas optræder, og der uddeles store pengesummer på lørdag i Hvidovre Stationscenter - jazz på søndag
Hvidovre Stationscenter uddeler på lørdag den 4. november 80.000 kr. til Hvidovres sportsungdom - penge, der kommer fra et overskud af tombolaen i centret. De mange penge gives væk kl. 12.00 til forskellige idrætsforeninger, der på forhånd har søgt legaterne. Men både før og efter overrækkelsen skal publikum underholdes af én af Danmarks bedste kopier - nemlig Kim Larsen kopien, Ole Gas. Han optræder kl. 11.30 og kl.13.00 med et stort repertoire af Kim Larsen-ørehængere... På søndag den 5. november har Hvidovre Stationscenter åbent i anledning af årets fødselsdagsfest. Fra kl. 11.30-15.00 er der jazzfestival i centret arrangeret af centerforeningen og Hvidovre Jazz Band.