"Moonlight Serenade" i gamle danske motiver
Fernisering på ny spændende Uffe Schønneman-udstilling på lørdag
Han kalder sin udstilling "Moonlight Serenade", men det nu mere de store impressive, poetiske landskabs- og havbilleder, samt stemninger fra danske, tyske og polske havne der præger den tidligere Hvidovreborger, maleren Uffe Schønnemanns udstilling i Galleri Lippert i Tåstrup, hvor der er fernisering på lørdag den 14. oktober fra kl. 14.00 og indtil kl. 17.00. - Det kan godt være at udstillingens titel er lidt diffus. Men jeg syntes altså, at man også i disse tider bør huske alt det gode amerikanerne har fostret, bl.a. indenfor kunst, arkitektur, film og musik, forklarer Uffe Schønnemann. Stilmæssigt har man også lidt svært ved at sætte Uffe i bås. Hans naturalistiske baggrund fornægter sig ikke; - det er tydeligt, at han har lært en masse teknik "the hard way". På udstillingen vises bl.a. billeder fra hans sommertogt, der gik ned over Østersøen, Kielerbugten til Flensborg fjord og ad Slien til Kapplen og Schlesvig, alle de gamle danske besiddelser. Men der er også nye københavnske og bornholmske motiver med. Udstillingen hænger til og med tirsdag den 31. oktober. mads-