Naturens egen snaps

Naturens urter giver smag til snapsen.

Artiklens øverste billede
Naturens mange krydderurter kan bruges til at drikke.

Efteråret er som skabt til friske ture i skoven og bagefter hjem i varmen. Undervejs kan man samle svampe og naturmaterialer til juledekorationer, men man kan også samle smagsstoffer til en anden måde at få varmen på. Kryddersnaps er endnu en måde at gemme naturens egne produkter til senere glæde. Der findes mange opskrifter på kryddersnapse, men som hovedregel skal blandingsforholdet være en tredjedel urter og to tredjedele snaps, f.eks. Brøndum eller vodka, hvor smagen er så neutral som mulig. Uden sprøjtemidler Når man samler urter til snapsen, skal man undgå stærkt befærdede veje og marker, hvor der er blevet brugt sprøjtemidler. Man kan også bruge sine egne hjemmedyrkede urter, men så går man glip af den fornøjelse, som en skovtur jo også er. Snapseessens Urterne lægges i en flaske og overhældes med snaps eller vodka. Når urterne har trukket, har man en essens, som så fortyndes efter smag. Trækketiden for urter er fra nogle få dage op til 14 dage og for bær op til flere måneder. Friske blade som f.eks. pors, kvan og mynte, skal trække 4-6 dage. Blomster som perikon og hyldeblomst skal stå 6-8 dage. Friske bær som hindbær og brombær skal stå 2-3 måneder, mens hårde bær som rønnebær og slåen skal trække op til et år. Snapsen trækker også plantens virksomme stoffer ud. Det kan give uheldige bivirkninger, så brug derfor kun velkendte planter. November-snapsen Skov- og Naturstyrelsen ved en masse om naturen og dens muligheder, og de har også et forslag til en særlig november-snaps med slåen. Slåen er et lille træ eller en stor busk med torne, som vokser ved klinter, strandvolde, langs skovbryn, krat og hegn. I foråret blomstrer den med hvidlige blomster, og hen på efteråret får den modne sorte bær. Bærrene skal helst have en smule frost. Er der ikke naturlig frost i sigte, kan man i stedet lægge bærrene i fryseren. Det giver dem lidt mere sødme. Fyld en mørk flaske trekvart op med slåenbær og hæld snaps over. Essensen skal trække minimum 12 uger, men gerne længere, fordi frøet afgiver en smag af mandel. Slåen har ry for at kunne kurere mange forskellige lidelser som tandpine, diarre, øjensmerter og blodforgiftning. Snapsetur Har man fået mod på en snapsetur, kan man holde øje med f.eks. Eksperimenterende Danske Brændevinsamatørers ture på www.bjesken.dk. (LNB)

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.