Besejrede de evige rivaler
Hvidovres volleyballherrer vandt i weekenden et internationalt stævne i Borås
l VOLLEYBALL: Hvidovres volleyballherrer vandt i weekenden et internationalt stævne i Borås i Sverige. I finalen blev det til en 2-0-sejr over de evige rivaler, Spentrup fra Randers-egnen. - Det er skønt at vinde et stævne som dette, for det beviser, at vi er langt fremme i vores forberedelser til sæsonen, mener Kasper Lindberg fra klubben. - Det er egentlig vores første efter ansættelsen af vores svenske træner, Jörgen Larsson, så vi vidste ikke præcis, hvor vi stod. Vi blev bedre og bedre, som weekenden skred frem, og i semifinalen og finalen spillede vi på et niveau, som lover godt for fremtiden. Især vores blokadespil fungerede fremragende, og det gjorde det svært for modstandernes angreb... - Undervejs slog vi det svenske ungdomslandshold og et svensk elitehold fra Lund, men det skal retfærdigvis siges, at stævnet var mindre stærkt besat end de foregående år. Allerede tirsdag spiller vi sæsonens første betydende kamp, en 1/8-finale i pokalturneringen på hjemmebane imod ASV Århus. Og i weekenden deltager vi så i klubbens eget stævne, HVK-Cup. Derefter går det løs i næste weekend med 1. division øst, hvor holdets mål i første omgang er at spille sig frem til forårets elitekvalifikation...