Har de fået gummiben?
Rosenhøj kunne ikke score på deres mange chancer og fik kun uafgjort
l FODBOLD: 8 kampe 24 points taler deres eget tydelige sprog. Rosenhøj er tophold i serie 3 og stadig ubesejret, men der kom en lille ridse i lakken, da holdet i lørdags spillede 1-1 ude mod Karlslunde.Nu skal man altid glæde sig over at få point på en skidt dag, men der var chancer nok til en komfortabel sejr, så der var mere ineffektivitet og manglende skarphed, der gjorde udslaget. - Vi kom endda bagud 0-1, fortæller træner Thomas Skov. - Karlslunde havde en chance i de første minutter, og den sparkede de flot i mål. Vi fik først udlignet et kvarter før tid, men undervejs havde vi haft masser af tilbud. Jeg misbrugte et par stykker, og Johnny Theill havde ligeledes et par store muligheder, men det blev en dag, hvor vi bare ikke kunne score på vores chancer... - Vi var uden Christian Madsen, der er på ferie, og så gik Kim Palm i stykker under opvarmningen, og det er et par af vore profiler. På den anden side har vi et hold, der skal kunne tåle fravær af den ene eller anden årsag, men det kunne vi ikke i lørdags... - I aften møder vi Herstedøster hjemme på Avedøre Stadion kl.19, og det bliver vores sidste kamp i foråret. Vi skulle have mødt det andet tophold i rækken; AC Ishøj, men de havde problemer med at stille hold, og vi indvilgede i at flytte kampen til efteråret...eb