Zig-zag med Vestvolden

Hvidovre Avis har på det seneste lånt fyldig spalteplads til formanden for Danmarks Centrale Hundeførerforening, som i en række voldsomme angreb mod Danmarks Naturfredningsforening søger at mistænkeliggøre DNs motiver. Angrebene rummer især angreb på DNs lokalkomiteformand af en så personlig karakter, at det er uklædeligt for DCH. At avisens redaktion ikke prøver at holde et vist niveau i debatten er yderligere beklageligt. Begge dele kræver desværre en reaktion, derfor dette: I hele omtalen af sagen har der kun været plads til lovprisning af DCH. Man har ikke følt det nødvendigt at fortælle avisens sagesløse læsere, at Vestvolden faktisk er vores fælles arv og at Vestvolden blev fredet efter naturbeskyttelsesloven den 28. juni 1996. I forbindelse hermed afgjorde Naturklagenævnet, at man af hensyn til befæstningsværket ikke kunne beholde hundeførernes klubhus på den nuværende placering. Men fredningen var ikke til hinder for at klubhuset kunne flyttes til andet areal inden for fredningen. Den nye placering man påtænkte i 1996 blev dog ikke mulig, og derfor anbefalede Miljøministeriet, Vestvoldens Venner og andre nogle år senere, at der blev givet en tidsbegrænset dispensation til det eksisterende klubhus. Københavns Amt og Kulturministeriet ved Kulturarvsstyrelsen kunne ikke anbefale dette. Men det endte med at Fredningsnævnet for Københavns Amt den 8. maj 2002 gav dispensation indtil 1.maj 2007 til bibeholdelse af klubhuset på det nuværende sted. Betingelsen var bl.a. at dispensationen alene gjaldt DCH, at der ikke måtte opføres flere bygninger, anlæg med videre og at en container skulle fjernes. På den baggrund kan man ikke påstå, at der på noget tidspunkt skulle være skabt forventning om, at klubhuset kunne forblive på stedet. Tværtimod. Stor var derfor overraskelsen i Danmarks Naturfredningsforening da Fredningsnævnet for København allerede i år - uden besigtigelse og høring af de sædvanlige parter - den 3. april 2006 meddelte ny dispensation i sagen så klubhuset kan udvides og der kan indlægges vand og kloakeres samt trækkes kabler gennem fortidsmindet til lysanlæg m.v. Det fremgår at Københavns Amt nu anbefaler den permanentgørende, tidsubegrænsede dispensation - stik imod tidligere. Og Kulturmyndighederne der skal passe på fortidsmindet, Danmarks Naturfredningsforening og andre interessenter har man slet ikke ulejliget sig med at høre forud for beslutningen. På baggrund af denne zig-zag-kurs og den mangelfulde sagsbehandling fandt DN det nødvendigt at påklage sagen til Naturklagenævnet. Det er faktisk vores opgave efter vedtægterne at være naturens og kulturens vagthund. Så derfor klagede DN som landsforening og lokalkomiteen for Hvidovre i enighed. I forventning om at Naturklagenævnet, som landets øverste myndighed for afgørelser på dette felt, dog ville sørge for at der kom en sagsbehandling med kvalitet, dvs. med høring af alle parter, besigtigelse af projektet på stedet etc. så alle interesser blev inddraget forud for den endelige afgørelse. Men naturklagenævnet skuffede vore forventninger. Efter usædvanlig kort sagsbehandling sagde naturklagenævnets formand - altså ikke naturklagenævnet selv - den 14. juni OK til fredningsnævnets afgørelse, igen uden inddragelse af natur- og kulturinteresserne. Naturklagenævnet tilføjer kun en enkelt ting. Man understreger for god ordens skyld, at afgørelsen i forhold til naturfredningen ikke giver DCH ret til uden videre at starte anlægsarbejderne. Vestvolden er et fortidsminde og som sådan beskyttet efter Museumsloven. Det har ikke noget at gøre med den sag, som naturklagenævnet nu har afgjort. Hvis projektet med kabeltræk og rørlægning berører fæstningsanlægget skal der indhentes tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen efter museumsloven. DCH kan derfor ikke tilkalde gravemaskinerne uden videre. Som det fremgår, strider afgørelsen imod tidligere afgørelser i såvel fredningsnævn som naturklagenævn når det gælder Vestvolden. Desværre er det ikke den eneste formandsafgørelse i naturklagenævnet som på det seneste har vist manglende kvalitet. Sådanne afgørelser medvirker til at undergrave tilliden til fredningsnævn og naturklagenævn. Danmarks Naturfredningsforening har derfor bedt om at få tilsendt samtlige sagens dokumenter med henblik på at vurdere om der er basis for en klage til Folketingets Ombudsmand. Samtidig arbejder en større kreds af natur- og kulturintesserede foreninger, myndigheder og enkeltpersoner for tiden på at skabe grundlag for at Danmark indstiller Københavns nyere befæstning til Unesco som kulturarvsmonument. På lige fod med Kronborg, Roskilde Domkirke og Jellingestenen. Vestvolden er et kulturmonument af international betydning. Det er et meget velbevaret kulturmiljø og fortidsminde også set i europæisk sammenhæng og målestok. Det bør kunne opleves på sine egne præmisser, uden at blive bebygget med sekundære anlæg, heller ikke med bygninger og anlæg som rekreative brugere mener sig berettiget til at placere på et fortidsminde. Sådanne bygninger skal selvfølgelig placeres andetsteds. Ikke fordi Danmarks Naturfredningsforening er imod rekreative klublokaler, men fordi det savner enhver rimelig begrundelse at de netop skal placeres til skade for almene interesser. Hvis myndighederne fortsætter med at tillade sekundær, uvedkommende bebyggelse på Danmarks fortidsminder ender det med, at det kan blive nødvendigt at rejse en ny fredningssag for Københavns Befæstning – alene med det formål at få fjernet uvedkommende bygninger som momentant kikkertsyn hos myndighederne har tilladt siden fredningen, i strid med beskyttelsesinteresserne. Den uprofessionelle og inkonsekvente sagsbehandling i denne sag er dog heldigvis ikke det normale. Til gengæld er det desværre ikke noget særsyn, at man lokalt ikke værdsætter fælles herligheder, men tilsidesætter dem til fordel for egne, nærmere interesser. Det er sin sag. Men det berettiger ikke til verbalt at tilsvine dem, der måtte have en anden mening. Jørgen M. Hansen