Sikkerheden for barnet er i top

Når kvinder føder på Hvidovre Hospital følger læger og jordemødre meget nøje med i, at barnet ikke udsættes for iltmangel under fødslen. Er der blot det mindste tegn på, at barnet er påvirket, tages der ved hjælp af en kikkert op gennem livmodermunden en lille bloddråbe fra barnets hovedbund, og iltindholdet i barnets blod analyseres. Metoden kaldes skalp-PH. Hvis barnet mangler ilt, bliver det opdaget i tide, og lægerne kan hurtigt gribe ind og fremskynde fødslen enten ved kejsersnit, eller måske ved at sætte en sugekop på barnets hoved. Fremgangsmåden har resulteret i, at Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital med hensyn til forebyggelse af fødselsskader ligger internationalt i top, og afdelingen har flere forskningsprojekter i gang for yderligere at minimere risikoen for barnet. - Heldigvis er der jo i Danmark meget få børn, der får skader på grund af iltmangel under fødslen. Men vi vil ikke bare slå os til tåls med, at det går godt. Der er stadig børn, der får fødselsskader og bliver spastisk lammede, og vi må derfor fortsætte vores bestræbelser på at gøre fødselsforløbene så sikre som muligt både for mor og barn, siger ledende overlæge Peter Hornes, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling. Fødesafdelingen på Hvidovre Hospital er blandt de tre grundigste i landet til at kontrollere kvaliteten af sit arbejde. Ved 94 % af alle fødsler tages en blodprøve fra navlesnoren, så snart barnet er født. Analyser af blodprøvens surhedsgrad viser præcist, hvor meget ilt, der er i barnets blod. Hvis surhedsgraden er under en bestemt grænse (ph mindre end 7,05) er der en vis risiko for, at barnet får varige skader. Ved de 5542 fødsler på Hvidovre Hospital i 2005 var der kun 0,72 procent af børnene, der faldt under grænsen. - Det er tal, der ligger lavere, end hvad man ser internationalt. Hvidovre har færre dårlige børn end de fleste andre steder, siger overlæge Carsten Nickelsen, der holder øje med statistikkerne på Fødeafdelingen. Da kun to andre danske fødesteder er lige så flittige til at måle iltindhold i navlesnorsblodet, er det endnu ikke muligt at sammenligne sig indenfor Danmarks grænser. På mange fødefdelinger nøjes man stadig med at vurdere barnets tilstand i minutterne efter fødslen med den traditionelle apgar-score; et point-system, som er en mere subjektiv og mindre sikker metode end måling af iltindholdet i navlesnorsblodet.