Wolves lige ved og næsten

Det lykkedes ikke Hvidovres Wolves at vinde 1. division - to tætte nederlag

Artiklens øverste billede
René Sloth har været stærk i de afgørende kampe, men det var ikke nok til at vinde 1. division.

l ISHOCKEY: To gange to nederlag på 2-3 var resultatet af de sidste to kampe, da vinderen af 1. division blev kåret i lørdags. Hvidovre Wolves havde vundet det første opgør i Herning med 3-1, og så var der retur møde i fredags i Hvidovre og ved nederlag en gentagelse i lørdags. Herning vandt i fredags med 3-2, og de gentog sejren i lørdags. Ser Hvidovre tilbage på kampen, kan man ikke klandre dem for ikke at levere varen. Det skete i rigt mål, men én ting manglede, og det var målene. I fredags vandt hjemmeholdet skudstatistikken med 15-1 alene efter sidste periode, og chancer var der igen nok af i lørdags. Til gengæld udeblev målmageren og "killeren" igen, og derfor tabte Wolves kampen om at vinde 1. division. Træner Magnus Sundquist var tilfreds med mange ting, og især spillernes indstilling. Han erkendte og accepterede, at hans hold ikke lige havde de spillere, der afgør de tætte opgør. - Jeg synes, at vi til tider nedspillede Herning, som er et ungt, talentfuldt og meget lovende mandskab, der fremstår som en homogen enhed. Men når man ikke scorer de mål, der skal til, kan man heller ikke forvente at vinde hockeykampe. Det er den lille afgørende ting, som vi led under i de to tætte opgør. Herning straffede os, når vi begik fejl, og symptomatisk scorede de to mål mod os i undertal. De havde de spillere, som afgør kampe... - Vi er selvfølgelig skuffede nu, hvor det hele er afgjort, men vi må ikke glemme, at vi har levet næsten op til målsætningen for sæsonen. Vi var i finalen og meget tæt på at vinde den, men det var så ikke i år, vi kunne trække os tilbage som vindere af 1. division. Spillerne var opsatte på at vise det store publikum, at de ville vinde, og de leverede varen undtagen lige at score nok mål... - Jeg glæder mig over mange ting. Jeg ser et godt Hvidovre-mandskab i god udvikling, og jer ser, at de øvrige klubber i rækken tager vores turnering seriøst. Herning blev hyldet med manér efter sejren, og vore mange fans var gode til at skabe den rigtige stemning. Vi leverede ikke festfyrværkeriet til festen, men det er jo nogle af de ting, man må arbejde på at blive bedre til... - Som træner er der altid en masse ubesvarede spørgsmål, der presser sig på, når man tager hul på en ny sæson. Der er nok flere spørgsmålstegn end udråbstegn. Der er altid nogle spillere, man på forhånd har tiltro til og i Wolves tilfælde, har de løst deres opgaver rigtig godt i denne sæson. Det mest spændende er dog, hvem af spørgsmålstegnene, der udvikler sig til udråbstegn. Der er så flere spillere, der har markeret sig positivt i denne sæson. Jesper Pedersen er gået meget frem. Han har virkelig vist, at der er potentiale i ham. Målmand Joakim Grubbe har vist det samme i de kampe, hvor han har fået chancen, og det samme gør sig gældende fra Jim Rasmussen. Anfører og kaptajn Jannik Sønderby var der store forventninger til, og han har ikke skuffet. Han er en stor personlighed, der ikke er bange for at yde lidt ekstra for holdet. Meget professionel blandt amatørerne og en kæmpe gevinst for holdet... - Nu bruger vi tid på at evaluere sæsonen. Jeg håber, at alle til næste år vil støtte op omkring klubben. Her tænker jeg på fans, kommune, bestyrelse og ikke mindst erhvervsliv. Stille og roligt skal vi blive bedre og udvikle os, så vi med tiden kan få et hold i den bedste række, men det er en lang proces. Jeg selv skal lige "rigge af", og så går turen nord på, hvor jeg tænker at bruge en del tid på at fiske og få lidt ro omkring mig...eb

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.